EjendomsWatch

Dansk hotelkæde vil redde omsætningen med lokalt samarbejde

Brøchner Hotels indgår i al­li­an­ce med bryggeriet Mi­k­kel­ler og 30 andre Kø­ben­hav­ner­fir­ma­er. Det skal få lo­ka­le turi­ster til at besøge ho­tel­ler­ne.

De københavnske hoteller er hårdt ramt af coronapandemien. De udenlandske turister udeblev i sommer. Foto: Jens Dresling

Hotelbranchen har trænge kår under coronakrisen, da gæsterne udebliver.

Tal fra brancheorganisationen Horesta viser, at der i sommermånederne juni, juli og august var 2,5 mio. færre overnatninger i Danmark sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket svarer til en nedgang på 52 pct. og et omsætningsfald på 6,7 mia. kr.

Særligt slemt står det til hos hotellerne i Region Hovedstaden, der har tabt 5,4 mia. kr. i omsætning og dermed tegner sig for en stor del af faldet, viser tal fra Horesta.

Det vil den danske hotelkæde Brøchner Hotels forsøge at lave om på med et nyt samarbejde, skriver Børsen.

For at lokke flere gæster til har Brøchner Hotels indgået et samarbejde med bryggeriet Mikkeller og 30 andre lokale virksomheder i København. Det skal få lokale turister til at besøge kædens hoteller.

"Vi håber først og fremmest at kunne skabe en ekstra merværdi for vores gæster som kommer. Vi håber også at kunne skabe noget lokal relevans. Ikke bare for os selv, men også vores samarbejdspartnere som har brug for hjælp," siger Nickolas Krabbe Bjerg, adm. direktør for Brøchner Hotels, til Børsen.

Det nye koncept hedder Go Local.

Siden coronakrisens udbrud har den familieejede hotelkoncern gjort meget for at tilpasse sig de nye udfordringer.

Senest udsatte kæden åbningen af et nyt vandrehjem kaldet Book1 i Aarhus på ubestemt tid, og i maj trak selskabet sig fra driften af det femstjernede Hotel Herman K i København efter bare to år. Det blev i stedet overdraget til Dansk Management Group.

Ingen coronahjælp til nyåbnet luksushotel: Venter dyk i omsætning på over 130 mio. kr.

Ejer af 10 hoteller: "Det bliver sværere – uge for uge – at holde gejsten"

Hoteller lider under udeblivende gæster: Taber milliarder i omsætning

Nyt Scandic-hotel i Aarhus forsinkes og er først klar i 2025

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier