EjendomsWatch

Nordjysk ejendomsselskab mærker lavere aktivitet

Det nordjyske ejendomsselskab Søren Enggaard mærker, at der ikke er samme tempo i byggeriet. Direktøren slår dog over for EjendomsWatch fast, at man forventer "et tilfredsstillende resultat".

Carsten Enggaard, topchef i Søren Enggaard A/S, venter et lidt lavere resultat i 2020. Foto: PR

Bundlinjen hos det nordjyske ejendomsselskab Søren Enggaard A/S gik tilbage i den sidste halvdel af 2019.

Det viser ejendomsselskabets årsrapport fra det Aalborg-baserede selskab.

Selskabet leverede et overskud på 87 mio. kr. mod 121 mio. kr. ved regnskabet forinden. En væsentlig detalje er dog, at regnskabspraksis er ændret, således at det seneste regnskab kun dækker fra maj 2019 til årsskiftet.

Derfor peger ledelsen også på, at resultatet i praksis er på samme niveau, hvilket betegnes som "meget tilfredsstillende" for selskabet, der har ejendomme i Aalborg og omegn for 151 mio. kr.

Omlægningen skyldes et ønske om, at alle koncernens forretninger skal levere regnskaber, der dækker over samme periode, oplyser topchef Carsten Enggaard, der selv ejer 90 pct. af virksomheden, til EjendomsWatch.

Vi forventer et tilfredsstillende resultat, som bliver en kende lavere på bundlinjen

Carsten Enggaard, topchef i Søren Enggaard A/S

Han har været topchef siden 2014, hvor han afløste sin far, stifteren Søren Enggaard. Stifteren ejer fortsat 10 pct., og har 100 pct. stemmeandel i den to mand store ejerkreds.

Aktivitet trykker resultat

Ejendommene er erhvervslejemål, og porteføljen er ca. delt op i 50 pct. kontor og 50 pct. industri. Fordi lejerne har været trykket på økonomien som følge af konsekvenserne fra corona, har det også en afsmittende effekt på Enggaard-selskabet, som har været nødt til at give henstand til flere lejere.

Direktør Carsten Enggaard ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor meget henstand der er givet.

Et andet vigtigt parameter for Søren Enggaard er byggeaktiviteten, som ifølge direktøren ikke er på helt samme niveau i 2020 som i 2019, hvilket han forudser kan ses på bundlinjen.

"Vi forventer et tilfredsstillende resultat, som bliver en kende lavere på bundlinjen," siger Carsten Enggaard, som vil gøre sit for at stimulere byggeaktivitet. Der er nemlig trukket 274 mio. kr. ud til byggeprojekter via koncernens andre selskaber, oplyser Carsten Enggaard.

Kan du være lidt mere konkret på, hvilke projekter det skal bruges på?

"Det kan jeg desværre ikke orientere om på nuværende tidspunkt," siger direktøren.

Revisionsfirmaet BDO udtrykker usikkerhed omkring et datterselskabs projekt, hvor en lokalplan er blevet trukket tilbage, men det er heller ikke noget, Carsten Enggaard har lyst til at fortælle mere om.

"Det kan jeg desværre ikke kommentere på," siger han.

Roskilde-arkitekter udnævner ny tegnestuechef

Nordjysk udviklerfamilie lander nyt rekordresultat og er særdeles tilfreds

A. Enggaard bliver totalentreprenør på Olav de Linde-projekt i Aarhus

Projektudbyder overtager 145 boliger i Aalborg

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier