EjendomsWatch

Roskilde-arkitekter udnævner ny tegnestuechef

Som led i en ny strategi for drift og udvikling hos Cornelius Vöge udnævner arkitektfirmaet Dorthe Toft Boesen til tegnestuechef.

Cornelius Vöge udnævner Dorthe Toft Boesen som ny tegnestuechef. Foto: PR

Arkitekfirmaet Cornelius Vöge i Roskilde udnævner Dorthe Toft Boesen som ny tegnestuechef, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Der er tale om en nyoprettet stilling, som skal være med til at løfte en ny treårig strategi for drift og udvikling af selskabet.

"Dorthe kom til os for tre år siden for at træde ind som projektleder på et stort, internationalt projekt. Hun har flere års erfaring som leder og er med sin erfaring fra vores største projekter den helt rigtige til at stå i spidsen for at optimere vores processer," udtaler Dan Cornelius Knudsen, som sammen med arkitekterne Nanna Vöge og Søren Harder Nielsen er indehaver af virksomheden.

Dorthe Toft Boesen har været projekteringsleder på tegnestuens store projekter, herunder Vandkulturhuset på Papirøen i København.

Den nye tegnestuechef er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og har tidligere arbejdet som projektleder på danske og internationale projekter hos 3XN Architects samt hos Røde Kors som bygherre og projektchef.

I sin nye stilling får hun ansvaret for den daglige ledelse af Cornelius Vöge. Hun skal understøtte medarbejderne i at kunne levere ind i projekterne og sætte den rigtige bemanding i nye projekter. Herudover skal hun sikre fremdrift og kvalitetssikring på projekter og understøtte den vigtige dialog med kunderne, lyder det.

"Selvom forskellige bygherrer møder forskellige projektledere og medarbejdere fra vores organisation, så skal de opleve en gennemgående tilgang til arkitektur og vores arbejdsmetode. En af de opgaver, jeg er gået i gang med, er at få udvalgt og prioriteret de værktøjer, vi fremadrettet skal anvende på tværs af projekter, som kan tilpasses den enkelte bygherres behov og opdraget i det enkelte projekt," udtaler Dorthe Toft Boesen i meddelelsen.

Cornelius Vöge arbejder for tiden bl.a. med transformationen af Kaffetårnet i Irmabyen til nyt bydelshus.

Firmaet fik i 2019 et resultat på 230.000 kr. ud af en bruttofortjeneste på 7,1 mio. kr. og havde i gennemsnit 13 ansatte, viser årsrapporten.

Bjarke Ingels efter stop som formand: "Dette skridt har altid været planen"

Enggaard-selskab henter ny direktør hos jysk arkitektfirma

Skala Arkitekter henter ny chef hos Rambøll

Sweco etablerer tegnestue i Odense

KHR Architecture styrker sin bestyrelse med pensionschef

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier