Klumme: Regeringens lagerbeskatning gør ejendomme mindre attraktive at investere i

Skat af selskabers ejendomsavancer, som regeringen har foreslået som finansiering til ny pensionsordning, er ikke uden konsekvenser, mener partner hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle i denne klumme.
Erik Banner-Voigt, partner med speciale i skat hos Bruun & Hjejle, mener, at der er en række ubesvarede spørgsmål ved regeringens lovforslag om, at skat af selskabers ejendomsavancer skal være med til at finansiere en ny pensionsordning. | Foto: Bruun & Hjejle
Erik Banner-Voigt, partner med speciale i skat hos Bruun & Hjejle, mener, at der er en række ubesvarede spørgsmål ved regeringens lovforslag om, at skat af selskabers ejendomsavancer skal være med til at finansiere en ny pensionsordning. | Foto: Bruun & Hjejle
AF ERIK BANNER-VOIGT, PARTNER HOS BRUUN & HJEJLE

Som led i finansieringen af regeringens forslag til "ny ret til tidlig pension" er der stillet forslag om at indføre en lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer.

I henhold til de nugældende regler beskattes selskaber først af ejendomsavancer, når ejendommen sælges. Ved et salg af ejendomsselskabet i stedet for ejendommen er det således muligt at undgå avancebeskatning, idet der ikke sker et salg af ejendommen, hvorved avancen ikke realiseres.

Vedtages regeringens forslag om at indføre lagerbeskatning af ejendomsavance, skal værdistigninger og -fald på ejendomme opgøres årligt og beskattes løbende.

Herved sker der en fremrykning af beskatningen af ejendomsavancer. Dette vil have negative likviditetsmæssige konsekvenser for selskaber, der ejer fast ejendom og derved gøre det mindre attraktivt at investere i ejendomme.

Det må forventes, at en lagerbeskatning både vil gælde for danske og udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom i Danmark.

Det forventes, at de nye regler vil medføre et merprovenu på 850 mio. kr. årligt.

Der er endnu ikke fremsat et lovforslag, og vi kender derfor ikke detaljerne i de nye regler. Der er derfor en række ubesvarede spørgsmål, som for eksempel:

  • Skal lagerbeskatningen gælde alle typer ejendomme, eller sondres der mellem udlejningsejendomme, og ejendomme der anvendes af virksomheden selv
  • Medfører lagerbeskatningen, at tab på ejendomme bliver fuldt fradragsberettiget i den almindelige indkomst, eller vil tab fortsat kun kunne modregnes i anden ejendomsavance (uden for næring)
  • Indføres der en overgangsregel, hvorved det kun er fremtidige værdiændringer, der bliver lagerbeskattet, eller vil allerede optjent ejendomsavance blive lagerbeskattet i første år med lagerbeskatning
  • Hvordan værdiansættes ejendomme, der skal lagerbeskattes

Det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret ovenstående usikkerheder hurtigst muligt.

"Det giver ingen mening at skulle betale for en fortjeneste man ikke får" 

Efter regning på 850 mio. kr. årligt til ejendomsbranchen: "En forkert vej at gå"

Regeringen vil lade ejendomsinvestorer betale for ny pensionsordning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også