En ekstraregning på 850 mio. kr. er tirsdag landet i armene på ejendomsbranchen, som regeringen vil have til at finansiere en bedre pension til nedslidte. Det skal ske ved, at kontorer, butikker, industri og lejeboliger skal holde for.

Modellen er en såkaldt lagerskat, hvor ejendommen beskattes årligt ud fra sin værdi og ikke ud fra, om den er blevet solgt og en eventuel gevinst rent faktisk kan konstateres.

"Det er en dårlig idé at finansiere bedre pensionsmuligheder med nye lagerskatter. Det vil gå ud over væksten, give færre og dyrere nye boliger og koste arbejdspladser. Kort sagt vil regeringen give Arne og hans kolleger tidligere pension, men der vil være færre boliger til Arnes børn og børnebørn i byerne," siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, der er erhvervsorganisation for branchen, i en pressemeddelelse.

Han peger på, at lagerbeskatningen betyder, at især små og mellemstore ejendomsvirksomheder bliver presset på den løbende likviditet.

"Vi ved af smertelig erfaring, at ejendomsvurderinger er svære. Samtidig vil en løbende lagerbeskatning kunne udfordre små virksomheder på likviditeten, og lagerskat er svær at administrere. Det er ikke en klog vej at gå, hvis vi vil hjælpe små og mellemstore virksomheder i Danmark," siger Jannick Nytoft.

”Ligesom udfordringen er, at øgede skatter typisk væltes over på lejerne, hvilket er aftalen i mange erhvervslejemål. Det kan betyde dyrere produkter til forbrugerne i sidste ende," udtaler Jannick Nytoft, der også peger på, at skatten vil betyde, at der bliver færre incitamenter til at lave f.eks. klimarenoveringer på ældre ejendomme.

”Vi deler ambitioner om både flere og grønnere boliger. Men de store ambitioner kræver finansiering, og en øget beskatning af netop de investeringer, der er så meget brug for, er den helt forkerte vej at gå," siger Jannick Nytoft.

Den nye lagerbeskatning vil ifølge regeringens udspil træde i kraft fra 2023.

Regeringen vil lade ejendomsinvestorer betale for ny pensionsordning