Udskydelse af nye ejendomsskatter kan koste kommuner over en halv milliard

Staten bør betale regningen, lyder det fra KL, som vil have et møde med skatteministeren om udskydelsen.
Forrest: Jacob Bundsgaard (S), formand for KL og borgmester i Aarhus. | Foto: Stine Rasmussen/Jyllands-Posten.
Forrest: Jacob Bundsgaard (S), formand for KL og borgmester i Aarhus. | Foto: Stine Rasmussen/Jyllands-Posten.

Skatteminister Morten Bødskovs (S) udskydelse af de nye boligskatteregler til 2024 er kommet bag på kommunerne, som nu står med en uventet ekstraregning på et stort trecifret millionbeløb.

Det skriver Berlingske.

"Det er højst overraskende, at arbejdet udskydes med tre år. Vi har i kommunerne arbejdet intenst med at få opgaven overdraget sikkert til staten, og det arbejde vil vi naturligvis fortsætte med. Men det er klart, at det vil få en række uheldige følgevirkninger, og vi forventer hurtigt at blive indkaldt til et møde om sagen," udtaler Jacob Bundsgaard (S), formand i Kommunernes Landsforening (KL), ifølge Berlingske i en pressemeddelelse.

Ekstraomkostningerne til kommunerne og tilhørende bøvl skyldes ifølge KL, at alt var tilrettelagt sådan, at staten kunne overtage opkrævningen af de kommunale ejendomsskatter – grundskyld – fra 2021. Staten har eksempelvis allerede købt det kommunalt udviklede it-system Ejendomsskat og Ejendomsbidrag (E&E) til at udregne og inddrive ejendomsskatterne.

Derfor må det være statens opgave at sikre, at kommunerne fortsat kan opkræve ejendomsskatter fra 2021 og frem til 2024, når staten overtager, uden kommunerne skal betale en ekstraregning, siger Jacob Bundsgaard ifølge Berlingske.

Ejere af erhvervsejendomme kan få milliarder tilbage i skat

Regeringen udskyder nyt ejendomsskattesystem med tre år

Skatteministeriet efter hård kritik: Ejendomsvurderinger kommer til tiden

S-udspil med ny model for ejendomsskat får ejendomslobby til at vægre sig

Medie: Skatteministeren kendte til problemer med ejendomsskat i årevis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også