Forslag om huslejeloft i Berlin møder kritik

Berlin-politiker vil bremse byens stigende huslejer. Men det vil lægge nybyggeri og investeringer helt dødt, lyder det fra ejendomsselskab.
Symbolet på det nye Berlin og hele det nye Tyskland, er den nyrenoverede Rigsdag (billedet er fra 1997). | Foto: Finn Frandsen
Symbolet på det nye Berlin og hele det nye Tyskland, er den nyrenoverede Rigsdag (billedet er fra 1997). | Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU/TT OG SACHA SENNOV

En politiker i Berlins delstatsregering vil indføre et loft over huslejerne i den tyske hovedstad.

Huslejeniveauet er skudt i vejret gennem flere år, og det arbejder den rødgrønne delstatsregering på at lave om på.

Men kritikere mener, at forslaget vil få ødelæggende konsekvenser for ejendomsudvikling og nybyggeri, og at boligmarkedet ender i "socialistisk planøkonomi".

Den stigende tilflytning til Berlin har ført til en mangel på boliger, og det har presset huslejerne op.

Derfor vil Katrin Lompscher, der er delstatsregeringens ansvarlige for byudvikling og boligområdet, have et loft over huslejen i alle bygninger, der er opført inden 2014.

Det skriver avisen Berliner Morgenpost.

Ifølge hendes forslag bør huslejen ikke overstige otte euro (60 kroner) pr. kvadratmeter.

Det ville betyde, at en treværelses lejlighed på 70 kvadratmeter ikke må være dyrere end 4200 kroner i månedlig leje. Dertil kommer varme, el og andre udgifter.

For ældre ejendomme skal huslejen være endnu billigere, lyder forslaget, og huslejeloftet skal gælde uanset boligens stand og eventuelle møblering.

For mange berlinere vil forslaget betyde, at de får nedsat deres nuværende husleje.

En ældre lejlighed i det centrale Berlin kan i dag koste over 15 euro pr. kvadratmeter.

Men forslaget møder hård kritik. En talsperson for et af Berlins ejendomsselskaber siger, at hvis forslaget bliver til virkelighed, vil investeringer i ejendomme og nybyggeri gå helt i stå.

Jan-Marco Luczak, der er medlem af Forbundsdagen for det kristendemokratiske CDU, siger til avisen Der Tagesspiegel, at boligmarkedet bliver "ført direkte ind i en socialistisk planøkonomi".

Han mener, at Lompschers planer er "klart forfatningsstridige".

Investorerne frygter indgreb

Planerne om at fastfryse huslejen i Berlin har tilsyneladende givet investorerne kolde fødder, skrev Bloomberg 12. august.

Ifølge data fra interesseorganisationen European Public Real Estate Association var markedsværdien af Tysklands 60 børsnoterede ejendomsselskaber faldet med omkring 8 mia. dollar (ca. 53,5 mia. kr.) i andet kvartal af 2019.

Faldet på 7 pct. i forhold til de foregående tre måneder gjorde Tyskland til det dårligst præsterende land i Europa, skrev Bloomberg.

Udsigt til indefrysning af huslejepriser i Berlin giver investorer kolde fødder

Tysk PFA-administrator: "Alle der køber ejendomme i Tyskland er bad guys"

Bystyre spænder ben for PFA-opkøb i Berlin

Tysk oprør sender PFA's rekordinvestering på skrump med 1,5 milliarder

Lejere raser mod PFA: I er en trussel mod tyske pensionister

Tyske lejere frygter PFA som ny ejer af deres ejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også