Ejendomdanmark: Ejendomme var den bedste investering i 2018

Ejendomme var den type af investeringer, som gav det højeste afkast i 2018. De investorer, der satsede penge på ejendomme sidste år, har fået et større afkast, end hvis de havde investeret i aktier eller obligationer, viser en opgørelse fra Ejendomdanmark.
Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark.
Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark.

Det samlede afkast på ejendomme i Danmark var i 2018 på 70,4 mia. kr. Det svarer til et afkast på 7,1 pct., hvilket er højere end for aktier og obligationer sidste år, skriver Ejendomdanmark i sin seneste markedsstatistik.

Aktier gav sidste år et negativt afkast på 13 pct., mens obligationer gav et positivt afkast på beskedne 1,5 pct.

"Det er mere sikkert og stabilt at investere i ejendomme, hvilket sidste års resultater også vidner om. For selv når der er udsving på andre markeder, holder ejendomsinvesteringer en pæn kadence," udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, i meddelelsen.

Lidt langsommere i 2019

I 2019 forventer Ejendomdanmark, at afkastet for ejendomme vil lande på 5,1 pct.

"Vender vi blikket fremad, forventer vi stadig, at ejendomsinvestorer kan skyde nytåret ind med visheden om, at der vil være pæne afkast på deres ejendomsinvesteringer. Men det kan blive i en mindre målestok, end det var sidste år," udtaler Jannick Nytoft.

I markedsstatistikken fremgår det, at lejeindtægterne i forhold til sidste år er steget for både kontorer og butikker med 0,9 pct. og for industriejendomme med 3 pct., men er faldet 0,3 pct. for boliger. Disse tal er fra januar 2019.

Ejendomdanmark: Tomgangen falder – men det gør huslejen også

Ejendomdanmark: Brug for fakta i Blackstone-debatten

Ejendomdanmark tilfreds med nyt ekspertudvalg — ønsker fakta på plads 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også