Ejendomdanmark: Brug for fakta i Blackstone-debatten

De seneste dage er debatten om Blackstone og internationale investorer igen blusset op, efter at FN har kritiseret det danske boligmarked på grund af investorer, der hæver huslejerne. Men debatten er slet ikke nuanceret, mener erhvervsorganisationen Ejendomdanmark.
Jannick Nytoft fra Ejendomdanmark mener, at der mangler fakta i debatten om ejendomsmarkedet.
Jannick Nytoft fra Ejendomdanmark mener, at der mangler fakta i debatten om ejendomsmarkedet.

Siden FN-rapportøren Leilani Farha tirsdag kritiserede det danske boligmarked på grund af aktører som Blackstone, der beskyldes for at købe ejendomme for at kunne hæve huslejen, har debatten igen kørt i medierne. Men der er brug for flere fakta, inden der handles, mener erhvervsorganisationen Ejendomdanmark. Den kritiserer Farha for ikke at kende det danske regelsæt godt nok.

"Debatten har brug for nuancer og for fakta. Danmark har et af verdens stærkeste regelsæt til beskyttelse af lejere. Vi har en stor almen sektor og et stærkt socialt sikkerhedsnet. Det virker ikke til, at rapportøren har brugt lang tid på at sætte sig ind i de lokale forhold herhjemme," udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, i en pressemeddelelse.

Jannick Nytoft gør opmærksom på, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, hvori Ejendomdanmark deltager, som skal afgøre om, der er brug for ændringer i reglerne.

"Hvis der er konkrete regler, der bliver brugt forkert, så er vi med på at se på ændringer af dem. Og hvis nogen bryder reglerne, så skal der slås ned på de overtrædelser. Men det skal altid ske på baggrund af fakta," udtaler han i meddelelsen.

Medie: Blackstone afviser FN-beskyldninger om at udnytte lejere 

Ejendomdanmark tilfreds med nyt ekspertudvalg — ønsker fakta på plads

Ballade om Blackstone-renoveringer får minister på banen

Ejendomdanmark vil styrke de kommunale huslejenævn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også