Flertal bekymret over udenlandsk indtog på dansk ejendomsmarked

Det vækker politisk bekymring på Christiansborg, at udenlandske kapital- og ejendomsfonde køber op i Danmark. Boligministeren afviser, at det er et problem.
Ole Birk Olesen. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ole Birk Olesen. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF STEFFEN MOSES

Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil se på, om udenlandske kapital- og ejendomsfondes opkøb af danske ejendomme kan begrænses.

Det skriver Børsen.

Udenlandske opkøb af boligejendomme er mangedoblet de senere år fra 3,7 mia. kr. i 2013 til 23,2 mia. kr. i 2017, viser tal fra rådgivningsvirksomheden Cushman & Wakefield Red. Og udviklingen kan begrænse adgangen til billige boliger i storbyerne, mener Socialdemokratiet.

"Fra Socialdemokratiets side er vi meget bekymrede over den udvikling, vi ser i øjeblikket, hvor opkøbere går meget aggressivt efter at købe for at renovere og så hæve huslejen markant," siger boligordfører Kaare Dybvad (S) til Børsen.

Torsdag var transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) kaldt i samråd, fordi fonde under den amerikanske investor Blackstone alene har investeret 6,1 mia. kr. i danske boligejendomme de senere år. Ole Birk Olesen meddelte dog på samrådet, at han var glad for den udenlandske interesse i danske ejendomme.

Blackstone-sagen fortsætter: Minister kaldt i samråd

Frederiksberg-politiker om Blackstone-handel: "En pinlig sag"

Lejere vil bekæmpe kapitalfond med skøde i hånden

Blackstone-handel til omkring 1 mia. kr. kan falde til jorden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også