Privat investor vil opføre 100 boliger ved Vejle

En privat investor vil have lavet en ny lokalplan for et område ved Vejle, så der kan bygges op til 100 boliger.
En privat investor har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan for et område syd for Børkop ved Vejle. | Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg.
En privat investor har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan for et område syd for Børkop ved Vejle. | Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg.

En privat investor har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan for et område syd for Børkop ved Vejle. Her skal der efter planen opføres mellem 80 og 100 boliger i lav bebyggelse.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Der er politisk opbakning for planerne for området, der i flere år har været udset til udstykning af grunde.

"Der er tale om et område, som er med i den masterplan, som Børkop Kommune lavede, så det er et område, der længe har været en naturlig del af de planer, der er omkring Børkop. Det var da også et enigt udvalg, der bakkede op om, at der nu kan laves en ny lokalplan for området," siger Christoffer Melson (V), formand for teknisk udvalg, til avisen.

Området strækker sig over 19,7 hektar og bruges i dag til landbrug.

Der ligger også en olietransmissionsledning, jernbane og en virksomhed, der skal tages højde for, og i den nordlige del af området er der et beskyttet naturområde, fremgår det.

Arbejdet med at lave et nyt lokalplanforslag er gået i gang.

Flagermus bremser boligbyggeri i Vejle

Almene boliger renoveret for millioner i fare for nedrivning

Investorer udvider deres synsfelt for at sikre afkastet

Almene boliger blev forgæves renoveret for 360 mio. kr. 

Lego-familie og entreprenør bygger flere lejligheder på havneø i Vejle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også