Danica og ATP køber partner ud af Randers Storcenter for et trecifret millionbeløb

Pensionsselskab sælger sin andel af Randers Storcenter til den eksisterende medejer for et "større trecifret millionbeløb".
AP Pension sælger sin del af Randers Storcenter. | Foto: Google Maps.
AP Pension sælger sin del af Randers Storcenter. | Foto: Google Maps.

AP Pension sælger sin andel af Randers Storcenter til medejeren Danske Shoppingcentre, der er ejet af Danica Pension og ATP. Prisen er "et større trecifret millionbeløb", oplyser AP Pension i en pressemeddelelse.

Den frasolgte del, som udgør godt halvdelen af shoppingcentret, er lejet ud til Salling Group, der åbnede en Bilka på 10.000 kvm i august 2018. Salget sikrer AP Pension og selskabets pensionskunder et større millionbeløb i afkast, fremgår det.

"Vi har været glade for at have ejet knap halvdelen af Randers Storcenter. Det har været med til at sikre vores pensionskunder et godt afkast gennem årene, men som en naturlig ting i vores porteføljepleje og investeringsstrategi kigger vi på de købstilbud, vi får, og her har vi fået et tilbud, hvor begge parter er tilfredse med aftalen," siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Pension, i meddelelsen.

Danske Shoppingcentre ejer og driver 17 shoppingcentre i Danmark og har en langsigtet interesse i at fastholde ejerskabet af Randers Storcenter, som passer ind selskabets strategi, fremgår det.

"Vi har indgået en aftale, som passer begge parter godt. Købet er en del af vores strategi for storcentre, og vi ser fremt til at fortsætte udviklingen af Randers Storcenter," siger Michael Nielsen, adm. direktør i Danske Shoppingcentre og til daglig øverste direktør i ATP Ejendomme, i meddelelsen.

Randers Storcenter har 58 butikker og er en del af butiksområdet Paderup syd for Randers. Storcentret er nabo til blandt andet Lidl, Harald Nyborg og Danish Crowns hovedkontor.

Danske Shoppingcentre købte tidligere i år Herning Centret.

Field's og Bruun's Galleri trækker ned hos storcenter-ejer 

Byråd vil sende butiksområde på skrump for at hjælpe midtbyen

AP Pension jubler: Sælger ungdomsboliger og hotel med solid gevinst

Pensionskasse-direktør efterlyser bedre muligheder for at bygge småt 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også