Plan om jysk forlystelsespark får kommune til at tøve

Billund Kommune vil have flere oplysninger om en ny forlystelsespark på 300.000 kvm med tilhørende 53 meter højt hotel, før den godkender byggeriet og der kan tages hul på arbejdet med en ny lokalplan.
Billund Kommune mangler oplysninger, før de vil godkende byggeriet af en ny forlystelsespark på 300.000 kvm. | Foto: Illustration/Creo Arkitekter.
Billund Kommune mangler oplysninger, før de vil godkende byggeriet af en ny forlystelsespark på 300.000 kvm. | Foto: Illustration/Creo Arkitekter.

Billund Kommune vil have flere oplysninger, før den giver grønt lys til et byggeri af en kæmpe forlystelsespark ved Østerbyvej i Billund, og arbejdet med en ny lokalplan kan begynde. Det skriver Jydskevestkysten.

Bag idéen til forlystelsesparken, der skal være dobbelt så stor som Legoland, er virksomheden Gram og Jeppesen, der består af direktørerne Birgitte M. Gram og Peder J. Jeppesen. Gram og Jeppesen vil ud over forlystelsesparken bygge et 53 meter højt hotel med 18 etager samt et parkeringshus i seks etager med plads til 5000 biler, fremgår det.

"Vi har sagt ja til at få lavet en lokalplan, men vi ønsker at få lavet en visualisering af bygninger om omgivelser for at se, om en bygning på 53 meter i højden, som de ønsker, kan passe ind i området," siger Per Nyhus (DF), formand for teknik- og miljøudvalget i Billund, til avisen.

Ifølge Peder J. Jeppesen er finansieringen på ikke mindre end 10 mia. kr. på plads, da der er underskrevet en aftale med en investor, som han dog ikke ønsker at oplyse identiteten på, skriver Jydskevestkysten.

Forlystelsesparken skal være godt 300.000 kvm, og forlystelserne i parken skal bestå af blandt andet rutsjebaner, pariserhjul og karruseller. Hotellet, der er tegnet af Creo Arkitekter, skal rumme omkring 1000 værelser.

Ny forlystelsespark på vej i Billund

Nyt Billund-outlet klar med mål: Halvdelen skal være udlejet i år

Lego-familie investerer i hotel til 200 mio. kr. 

Højt byggeri på vej til Billund

Nyt outlet-center i Billund nærmer sig et projekt i milliardklassen 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også