Fynboer forgyldt af tyske boligejendomme

Københavns boligmarked var usundt og dyrt, og derfor søgte en flok investorer mod Berlin, fortæller bestyrelsesformand. Det udmønter sig nu i store trecifrede millionoverskud.
Billedet viser Berlin, Tysklands hovedstad. | Foto: PR
Billedet viser Berlin, Tysklands hovedstad. | Foto: PR

Det har været en indbringende affære for Niels Peter Nielsen og hans medinvestorer at investere i tyske boligejendomme, skriver Fyens Stiftstidende baseret på en optælling og sammenlægning af tre de ejendomsselskaber Berlin Holding, Berling Wohnungs Invest og Berlin Kgi.

I 2017 landede investorerne på baggrund af ejendomsreguleringer således et overskud på 635 mio. kr. før skat ud af samlede anlægsaktiver på 2,3 mia. kr., fremgår det. Det skyldes blandt andet, at man har formået at købe billigt i Tyskland.

"Dengang investerede alle i ejendomme i København, men vi syntes, at det så usundt og dyrt ud, så vi kiggede andre steder hen og fandt ud af, at Berlin var i en ejendomskrise, prismæssigt var langt efter København og havde et meget stort potentiale," siger Niels Peter Nielsen til avisen og fortæller, at man samtidigt har benyttet sig af huslejeregulering som følge af lejlighedsrenovering.

Niels Peter Nielsen er bestyrelsesformand, mens Jesper Kim Pedersen sidder på direktørstolen i selskaberne, som har en lang række aktionærer, der blandt andre tæller den prominente ejendomsadvokat Jan Leth Christensen. Hovedaktionærerne består af to fynske familier, som ledes af Brian Djernes og Knud Andreasen, skriver avisen.

Britisk kapitalforvalter går uden om København i jagten på ejendomme

Spillebrødre udvider trecifret millionsatsning i boligejendomme

Vinduespudser køber boligejendomme for 50 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også