Jensens Bøfhus lukker restauranter for at vende nedgangen

Det danske bøfhus lukker en række restauranter og åbner for at sælge forretningsben.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
AF RITZAU

Ledelsen i Jensens Bøfhus sætter nu gang i en stor oprydning i et forsøg på at redde restaurantkæden. Det skriver Børsen.

Flere restauranter skal lukkes, og der skal sælges ud af kunstværker og ejendomme for millioner.

"Vi kigger på alle vores aktiver lige nu. Især dem, der ikke tilfører værdi til vores kerneforretning," siger den nytiltrådte topchef, Dorte Gleie, til Børsen.

De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia. 

Men ifølge Børsen kan flere kan se frem til at få kniven.

Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro har længe kørt med underskud, og den bliver lukket til nytår.

Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og ca. 10 ud af i alt 40 restauranter i Sverige og Danmark er i spil til at blive lukket. Det sker, fordi de giver underskud. 

Jensens Bøfhus har tabt 117 mio. kr. på tre år.

Dorte Gleie overtog posten som administrerende direktør fra stifteren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, i september. 

I oktober fik Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, blandt andre milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.

"Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere," siger Dorte Gleie.

Fynske erhvervsfolk redder Jensens Bøfhus

McDonald's i topform i Danmark — vil åbne mange nye restauranter

Finsk pizzakæde ruller dansk satsning ud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også