
Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) står for opførelsen af 46 lejligheder i et forhenværende jernstøberi i Ringe på Midtfyn. De kommende lejligheder kommer til at udgøre boligkomplekset med navnet Støberiet, skriver Fyens Stiftstidende.
"Tagene bliver bygget i forskellige niveauer, så det bliver som en trappeform, hvor der oven på bliver seks tagterrasser og solceller på resten," siger Jacob Eriksen, byggeleder hos Hans Jørgensen og Søn Entreprenører, til avisen.
Bent Bøllingtoft, der er direktør hos FAB, forventer at have prøveboliger færdige tre måneder inden, at byggeriet i sin helhed er færdigt, så interesserede kan komme og se, hvordan det ser ud, skriver avisen videre.
Lejlighederne bliver på mellem 78 og 118 kvm, og byggeriet af boligerne bliver holdt i stil med det gamle jernstøberis bygninger, og derfor er murstenene både gule, røde, grå og sorte. Også Ringes gamle gasværk skal i brug og omdannes til et fælleshus med overnatningspladser og fællesrum, skriver avisen videre. Boligkomplekset forventes klar i april 2018, fremgår det.
Civica trodser traditionel tankegang i jagten på fynsk boligvækst
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.