Boligselskab indgår aftale med entreprenør i Nordsjælland for et trecifret millionbeløb

Farum-baseret entreprenør har indgået aftale om renovering af små 600 almene boliger i Roskilde. Projektet løber op i mere end 350 mio. kr. og forventes at tage knap fire år.
Foto: Sebastian Buur Gunvald/JPA
Foto: Sebastian Buur Gunvald/JPA

Et halvt år efter at Adserballe & Knudsen vandt udbuddet om renovering af 593 boliger i Ringparken syd for den centrale del af Roskilde, har den Farum-baserede entreprenør nu underskrevet den endelige aftale med bygherren, Boligselskabet Sjælland, til en værdi af 355 mio kr.

Parterne fortæller til EjendomsWatch, at de forgangne seks måneder bl.a. er gået med skema B-godkendelse, kontraktforhandlinger samt fastsættelse af rammebeløb med Landsbyggefonden.

Ifølge Martin Lindberg Rasmussen, projektchef hos Adserballe & Knudsen, vil renoveringen blive skudt i gang på den første arbejdsdag i 2021, mandag 4. januar, og det forventes, at projektet afsluttes inden december 2024.

Projektet, som Adserballe & Knudsen vandt i konkurrence med fire andre bydere, involverer en renovering i to faser af Ringparkens tre bebyggelser og beboerhus samt bl.a. etableringen af ny materielgård.

Adserballe & Knudsen leverede i regnskabsåret 2019 et samlet resultat på over 11 mio. kr. mod knap 3,6 året før. Entreprenørselskabets egenkapital voksede fra ca. 50 mio. kr. i 2018 til mere end 86 mio. kr. i 2019, hvor man beskæftigede 129 medarbejdere – 33 færre end i 2017.

Boligselskabet Sjælland driver ca. 12.500 boliger på Sjælland og er Danmarks fjerdestørste almene boligselskab. Siden begyndelsen af 2019 har man ifølge selskabets hjemmeside bygget boliger og renoveret for op mod 3 mia. kr. Ringparken er opført i perioden 1953-1963.

Antallet af udsatte boligområder falder fra 40 til 25

Almen boligsektor sparer penge på 7 ud af 10 lejligheder

Kommune vil bygge op mod 200 nye boliger i Nordsjælland

To jyske entreprenører både vinder og taber i forhold til deres nærmeste konkurrenter  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også