EjendomsWatch

Antallet af udsatte boligområder falder fra 40 til 25

Antallet af udsatte boligområder i Danmark er siden sidste år dalet fra 40 til 25, mens såkaldte ghettoområder er nede på 15, hvilket er 13 færre end i 2019. "Fantastisk positivt," lyder det fra minister. EjendomsWatch bringer listen over alle områderne.

Boligområdet Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør figurerede på regeringens ghettoliste fra 2019 og gør det igen i år. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

På et år er antallet af udsatte boligområder i Danmark reduceret med 15, hvilket betyder at regeringens liste, der offentliggøres for 11. år i træk, nu tæller 25 udsatte boligområder. Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

I alt er 16 udsatte boligområder blevet pillet af listen, mens et enkelt, Stærevej i København, er blevet tilføjet. Når boligområder ikke længere kategoriseres som udsatte, skyldes det, at der er kommet flere beboere i beskæftigelse, at færre er dømt, og at flere har en uddannelse over grundskoleniveau.

15 boligområder opfylder i dag kriterierne for at være på den såkaldte "ghettoliste", hvilket næsten udgør en halvering af de 28, der stod på sidste års liste.

To boligområder har nu været på ghettolisten i fem år og er derfor - i lighed med 11 andre områder i Danmark - at betragte som "hårde ghettoområder". Det drejer sig om Solbakken i Odense Kommune og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg Kommune.

Følgende fire områder udgår af den kontroversielle liste: Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune.

"Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder, og vi allerede nu ser effekten af parallelsamfundspakken. Det er et historisk stort fald i antallet af udsatte områder på alle lister, især fordi langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse," siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

"Det store fald i antallet af udsatte områder er især et klap på skulderen til de boligorganisationer og kommuner, der de senere år har knoklet for at sikre blandede boligområder, så alle børn får de samme muligheder, uanset hvor de vokser op."

VK-regeringen indgik i 2010 en aftale med Dansk Folkeparti om udarbejdelsen af en årlig liste over udsatte danske boligområder. Ud fra listen besluttes det bl.a., hvor der skal rives boliger ned, og hvordan beboersammensætningen skal justeres.

Efterlyser bedre kriterier

Hos BL - Danmarks Almene Boliger glæder administrerende direktør Bent Madsen sig over, "at det arbejde, som boligorganisationer og kommuner driver i de udsatte områder, rent faktisk virker", men han finder det "trist", at Solbakken og Nørager/Søstjernevej nu er at betragte som hårde ghettoer og opfordrer til et "grundigt serviceeftersyn" af kriterierne.

"Solbakken har været i en meget positiv udvikling, hvor mange er kommet i uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor fuldstændigt marginalt, at man ikke er røget af listen, og her har boligorganisationer og kommune allerede præsenteret en udviklingsplan for området, så man undgår nedrivninger og ufrivillige flytninger af beboere," siger Bent Madsen i en pressemeddelelse.

"I Sønderborg er boligområdet ikke mindst på listen, fordi området huser 200 førtidspensionister, men de tæller helt paradoksalt med i ghettokriteriet om for mange udenfor arbejdsmarkedet. Men førtidspensionister står jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet."

På listen indgår alle almene boligområder med mindst 1000 beboere.

Den samlede liste fremgår herunder:

28 boligområder opfylder ghettokriterier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier