Lokal Slagelse-entreprenør i spidsen for omdiskuteret etagebyggeri

Med Niels Lien som totalentreprenør går Slagelse Boligselskab nu i gang med opførelsen af otte etager i den centrale del af byen, der skal rumme ungdsomsboliger og hovedkvarter for boligselskabet.
Det mest spændende byggeri på hele Vestsjælland, lyder bedømmelsen fra Slagelse Boligselskabs direktør. | Foto: PR-visualisering: Slagelse Boligselskab / Erik Arkitekter
Det mest spændende byggeri på hele Vestsjælland, lyder bedømmelsen fra Slagelse Boligselskabs direktør. | Foto: PR-visualisering: Slagelse Boligselskab / Erik Arkitekter

Højhuse får ofte sindene i kog, og Kløverhuset i Slagelse er ingen undtagelse. Nu er det dog sikkert og vist, at byggeriet af de otte etager på hjørnegrunden ved Jernbanegade og Østerbro påbegyndes 12. august, skriver Nordvestnyt.

Udover 36 ungdomsboliger på 35 kvm fordelt på to værelser flytter bygherren, Slagelse Boligselskab, selv ind på bygningens øverste etager, og ifølge Niels Lien – grundlægger og medejer af den lokale totalentreprenør af samme navn – er der tale om "det mest spændende byggeri i byen, ja på hele Vestsjælland", som han siger til avisen, og suppleres af det almene boligselskabs direktør, Arne Juul:

"Vi har haft succes med torums boliger på sportscollege ved stadion, og jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal kunne udlejes. De vil stå klar om cirka et år, lige på det tidspunkt hvor nye studerende skal starte på Campus Slagelse ved stationen og derfor skal have noget at bo i."

Fra politisk og indbyggermæssigt hold er højhusbyggeriet med den gyldne facade bl.a. blevet kritiseret for ikke at passe til de omkringliggende ejendomme, ligesom der i forbindelse med de ni høringssvar er luftet bekymring over parkeringsforholdene i det centrale Slagelse. Byggeriet sker i samarbejde med Erik Arkitekter og ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen.

Boligselskab vil opføre 200 boliger i otte i stedet for fem etager

Borgmester vil bygge mere i højden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også