Boligselskab vil opføre 200 boliger i otte i stedet for fem etager

Slagelse Boligselskab vil bygge i flere etager i byggeprojekt, hvor antalllet af punkthuse reduceres.
Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup.
Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup.

Oprindeligt var det planlagt, at byggeprojektet Teglkuberne på Sverigesvej i Slagelse skulle være på 200 lejemål fordelt over ti punkthuse i fire-fem etager. Det står nu til at ændre sig, skriver Sjællandske.

Slagelse Boligselskab, der står for projektet, ønsker nu at bygge færre bygninger med flere etager. Antallet af punkthuse ændres nu fra ti til syv. Dette betyder dog ikke, at antallet af lejemål skæres ned, da bygningerne i stedet skal være otte etager. Det sker efter, at politikerne i Slagelse Kommune har vedtaget, at der i fremtiden vil være større accept af byggerier med et højere antal etager.

"Vi har jo netop truffet en beslutning om, at vi gerne vil se mere positivt på øget bygningshøjde, og er der et sted, det giver god mening, så er det på Sverigesvej, hvor man ikke som sådan kan genere nogen omkringliggende," siger formand for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget Jørgen Grüner (SF) til Sjællandske.

Sagen fremlægges mandag for udvalget, fremgår det.

Borgmester vil bygge mere i højden

Elevator-millionær sælger ud: "Jeg runder 75 næste gang"

Slagelse-slagter sætter gaflen i lokalt hotel

Dades sælger tre sjællandske ejendomme fra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også