Borgmester vil bygge mere i højden

Slagelse ønsker at tiltrække flere indbyggere, og nu skal kommunen beslutte, om den vil arbejde mere målrettet for højere byggeri.
Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt.
Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt.

Slagelse på Vestsjælland er blandt de købstæder i Danmark, der topografisk ligger højest, men nu vil kommunen mere aktivt arbejde for at bygge endnu mere i højden, skriver Nordvestnyt.

Det skal ske som led i efterårets budgetforlig, der udpeger etablering af nye boliger i Slagelse som et højt prioriteret område. Som et element af aftalen skal politikere i miljø-, plan- og landdistriktsudvalget 7. januar træffe beslutning om, hvorvidt Slagelse som kommune skal søge at fremme fortætning af flere boliger ved eksempelvis at bygge i højden.

"Reelt har vi ikke mange andre muligheder end at bygge i højden, hvis vi gerne vil have endnu flere boliger midt i byen," siger borgmester John Dyrby Paulsen (S)  ifølge avisen.

Tomme arealer på eksempelvis Sericol-grunden i Løvegade er ikke frie. Her bygger ejendomsselskabet Atlantia, ligesom Slagelse Boligselskab har planer for kommende alment byggeri på Sverigesvej, fremgår det.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke ligefrem højhuse, der skal bygges, men visse steder byggeri i fem-seks etager.

Ifølge kommunen er Slagelses såkaldte skyline generelt flad og kunne med fordel prydes af højere bygninger, der kunne ses længere væk. Samlet set er målet, at der i budgetperioden påbegyndes byggerier, der øger antallet af boliger i Slagelse Kommune med 1500.

Elevator-millionær sælger ud: "Jeg runder 75 næste gang"

Slagelse-slagter sætter gaflen i lokalt hotel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også