Nyt alment seniorbofællesskab skyder op i Nordsjælland

Bofællesskabet skal bestå af 36 boliger og et fælleshus. Byggeriet ventes at gå i gang til efteråret.
Det almene seniorbofællesskab Ydungaard skal opføres i Furesø Kommune og forventes at stå klar til indflytning i januar 2022. | Foto: PR / Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Det almene seniorbofællesskab Ydungaard skal opføres i Furesø Kommune og forventes at stå klar til indflytning i januar 2022. | Foto: PR / Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Værløse Amennyttige Boligselskab (VAB) bygger et seniorbofællesskab med 36 boliger i Furesø Kommune i Nordsjælland.

Bofællesskabet kommer til at gå under navnet Ydungaard og blev godkendt af byrådet i slutningen af maj, oplyser boligorganisationen DAB i en pressemeddelelse.

"Vi har valgt at bygge netop et seniorbofællesskab, fordi der er et behov i kommunen, og fordi det er den slags boliger, der er efterspurgt. Alle er enige om, at seniorboliger er en god idé. Med byggeriet ønsket vi at skabe rammen for, at folk får et godt seniorliv i en boligafdeling, hvor de har mulighed for at dyrke fællesskabet. Det er hele grundtanken med byggeriet, der har et centralt beliggende fælleshus," udtaler Niels Teinhart, formand for VAB, i meddelelsen.

Projektet, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, er udviklet i samarbejde med DAB og kommer til at leve op til de gældende krav om tilgængelighed med bl.a. niveaufri adgang og brede gangarealer. Desuden er det et krav i lokalplanen, at boligerne er lyse og teglbeklædte.

"Seniorbofællesskabet Ydungaard bliver en klyngebebyggelse med et fælleshus, som alle boliger vender ind mod. Fællesskabet er det centrale, og det bliver åbne boliger med kig ud til de fælles grønne områder. Udearealet i midten skal være en fælles oase for beboerne. Der er energirigtige ruder, og facaderne er bygget med henblik på bæredygtighed," udtaler Jane Nelson, projektleder i DAB, om projektet.

Seniorbofællesskabet Ydungaard forventes at få byggestart i efteråret 2020 for at stå klar i november 2021 med indflytning fra januar 2022.

PKA bygger seniorbofællesskab i Herning

Yderligere boliger på vej i ny Odense-bydel

Tetris tilfreds trods regnskabsteknisk tilbagegang

AKF vælger Casa som entreprenør på Nærheden-byggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også