AKF vælger Casa som entreprenør på Nærheden-byggeri

De første boliger forventes at stå klar til indflytning samtidig med åbningen af ny skole i 2021.
Byggeriet skal bestå af punkthuse, rækkehuse, længehuse og kædehuse. | Foto: Visualisering / Arkitema Architects
Byggeriet skal bestå af punkthuse, rækkehuse, længehuse og kædehuse. | Foto: Visualisering / Arkitema Architects

Ejendomsselskabet AKF har udpeget udvikleren Casa til byggeriet af 173 boliger i byudviklingsområdet Nærheden ved Hedehusene.

Det oplyser Casa i en pressemeddelelse.

Casa skal bygge samlet 16.500 kvm for AKF fordelt på 173 boliger i form af 29 rækkehuse, seks kædehuse, to længehuse og fem punkthuse samt et fælles parkeringshus under navnet Søbakkehusene. Boligerne bliver mellem 55 og 127 kvm.

"Med Søbakkehusene ønsker vi at forene behovet for en god og moderne bolig i byen, med naturens muligheder for udfoldelse og fordybelse. Det er derfor også med stor begejstring, at vi i samarbejde med Casa nu kan påbegynde byggeriet af et boligområde, der har nærhed til grønne områder, offentlig transport, indkøbsmuligheder og børneinstitutioner, og som med en rig variation af boligformer i høj kvalitet kan favne alt fra børnefamilier til singler og par," udtaler Ino Dimsits, adm. direktør for AKF, i meddelelsen.

Byggeriet er beliggende ved Salamandersø og Nærhedens byhave, og de første boliger forventes at stå klar til indflytning i 2021, hvor også områdets nye skole åbner.

"Nærheden er et helt særligt område, hvor de fælles værdier og ønsket om en bedre fremtid får plads. Vores fokus er altid på de mennesker, der skal bo, leve og arbejde i vores byggerier, og derfor betyder det meget endnu engang at være blevet betroet en opgave i området," udtaler Torben Modvig, adm. direktør for Casa, i meddelelsen. Casa opfører allerede et seniorbofællesskab i Nærheden under Casa og Nreps koncept Plushusene.

Arkitema Architects er arkitekt på projektet, mens Cowi er ingeniør.

AKF-direktør: Vi har projekter for 2,6 mia. kr. i pipelinen

AKF klar med ny strategi: Øger investeringer i ejendomme  

AKF-koncernen bygger boliger med værdi af knap en halv milliard vest for København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også