Ejendomdanmark: Vær forsigtig med nye regler for alment byggeri

På Københavns Rådhus vil politikerne skærpe kravet til, hvornår der skal være 25 pct. alment byggeri. Ejendomdanmark mener, at der er behov for forsigtighed, så forslaget ikke rammer de private ejendomsinvestorer.
Jannick Nytoft er adm. direktør i interesseorganisationen Ejendomdanmark.
Jannick Nytoft er adm. direktør i interesseorganisationen Ejendomdanmark.

Det kræver omtanke og forsigtighed, når der skal laves om på reglerne og om alment byggeri, og reglerne skal indfases langsomt, skriiver Ejendomdanmark i en pressemeddelelse.

Torsdag aften skal Københavns Borgerrepræsentation tage stilling til ændringer i reglerne om 25 pct. alment byggeri i kommunen. I dag kan kommunen bestemme, at 25 pct. af et byggeri skal være alment, hvis der er tale om over 8000 etagemeter.

Med den nye regel, som står til at komme igennem, vil dette blive sænket til 3200 etagemeter.

"Det er vigtigt, at politikerne har fokus på at skabe en mangfoldig by. Her er de almene boliger et vigtigt håndtag, som udfylder en anden rolle end de privatejede ejendomme. Men det er vigtigt for ejendomsbranchen, at der er transparens omkring rammerne. Hvis eksempelvis stramningen fører til, at grundejere bliver mere afventende med at sælge deres grunde til nybyggeri, bliver det sværere at nå målet om 60.000 nye boliger i København," udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør for Ejendomdanmark, i pressemeddelelsen.

Jannick Nytoft mener, at det er vigtigt, at ændringen ikke sker med tilbagevirkende kræft, da det kan føre til, at igangværende byggeprojekter udsættes, skriver foreningen.

"Tydelige regler gør det nemmere"

Endnu en ændring, der sker i Københavns Kommune er, at reglerne for, hvornår plankravet bliver stillet, vil blive mere entydigt.

"Det er positivt, fordi tydelige regler gør det nemmere at navigere for ejendomsejerne. Det er nemlig væsentligt, at der stadig kommer flere boliger i hovedstaden, og derfor skal det være smidigt for ejendomsejerne at udvikle nye projekter i København," udtaler Jannick Nytoft i meddelelsen.

Ejendomdanmark forudser boligindgreb fra rød regering

Ejendomdanmark: Ejendomme var den bedste investering i 2018

Ejendomdanmark: Brug for fakta i Blackstone-debatten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også