Esbjerg får almene boliger for en kvart milliard

Inden for de næste par år skal der bygges almene boliger for en kvart mia. kr. i Esbjerg Kommune. I alt 118 nye boliger lægges der op til.
Johnny Søtrup (V), afgående borgmester i Esbjerg Kommune. | Foto: /ritzau/Christer Holte
Johnny Søtrup (V), afgående borgmester i Esbjerg Kommune. | Foto: /ritzau/Christer Holte

Det almene boligmarked i Esbjerg Kommune skal udbygges for yderligere en kvart mia. kr. i de kommende år, så kommunens stadige jagt på flere nye indbyggere kan understøttes med et varieret boligmarked, skriver Jydskevestkysten. Økonomiudvalget vil vedtage at tildele den grundkapital, som kommunerne efter loven er forpligtede til at afsætte til alment boligbyggeri.

"Et gammelt ord siger, at når stærekassen er der, så kommer stærene også. Vi skulle gerne inden for kort tid kunne levere en boliggaranti til de, som gerne vil læse i Esbjerg. Vi ved, at en god og billig bolig er et vigtigt parameter, når der skal vælges studieby," siger Johnny Søtrup (V), afgående borgmester og formand for økonomiudvalget i Esbjerg Kommune, til Jydskevestkysten.

Grundkapitalen er lige nu på 10 pct., men stiger fra 2019 til 14 pct. af den samlede byggesum. Med tanke på de ekstra 25 mio. kr., der er blevet afsat i efterårets budgetforlig til flere familie- og ungdomsboliger, giver det derfor god mening at fremskynde ansøgningerne, inden kommunernes grundkapital-forpligtelse stiger.

De 25 mio. kr. er fordelt på fem projekter. Alt i alt vil det forøge udbuddet af alment nybyggeri med 118 boliger til en samlet, beregnet anskaffelsessum på knap 250 mio. kr. Projekterne skal understøtte storbylivet og kommunens vision om 120.000 indbyggere og 10.000 studerende i 2020.

Boligforening runder investeringer for 200 mio. kr. i Esbjerg-projekt

PFA løfter mål for boligsatsning med et milliardbeløb

Efter små 20 års kamp kommer Ikea til Esbjerg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også