Er AB 18 (eller ABT 18/AB Forenklet) vedtaget mellem parterne, vil entreprenøren (leverandøren) efter paragraf 35 kunne kræve godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på materialer, hvis betingelserne i paragraf 35 er opfyldt, herunder at prisstigningerne skal slå igennem på materialer ”i færdig form”, eller som de ”på sædvanlig måde indgår i arbejdet”. 

Disse betingelser har givet anledning til usikkerhed i byggebranchen, herunder særligt for de entreprenører, der skal levere materialer, som de selv producerer. Spørgsmålet har navnlig været, om entreprenører – der selv står for produktionen og som led heri indkøber det delmateriale, der isoleret set stiger i pris – kan få godtgørelse for prisstigninger på delmaterialet, der er indgået i produktionen af det færdige materiale, der leveres til bygherren, selvom det færdige materiale ikke opfylder betingelserne for godtgørelse. 

I en nyere utrykt kendelse fra december 2023 har Voldgiftsretten konkluderet, at en producent af asfalt ikke kunne kræve godtgørelse for prisstigninger på bitumen og naturgas (delmaterialet), der var anvendt til fremstilling af færdig asfalt, da prisstigningerne ikke var slået igennem på materialet i sin færdige form (det færdige asfaltmateriale). 

Voldgiftsrettens forståelse af materialer ”i færdig form”

I den konkrete sag havde en kommune (bygherre) og en entreprenør indgået en kontrakt vedrørende rammeaftale om asfaltbelægning, OB og asfaltlapninger. AB 18 var gældende. I december 2021 varslede entreprenøren krav om godtgørelse for ekstraordinære materialeprisstigninger efter paragraf 35 som følge af prisstigninger på bitumen og naturgas. Prisen på bitumen og naturgas var ifølge entreprenøren steget med ca. 80 pct., mens prisen på naturgas var steget med 400 pct. Bygherren afviste entreprenørens krav under henvisning til, at kravet alene var baseret på prisstigninger på udvalgte delmaterialer, der var indkøbt til brug for produktion af det færdige materiale. 

Voldgiftsretten nåede frem til, at entreprenøren havde godtgjort, at der havde været væsentlige prisstigninger på delkomponenterne bitumen og naturgas i forbindelse med fremstilling af færdig asfalt. Disse prisstigninger var imidlertid ikke slået igennem på asfalt, der i henhold til kontrakten var det materiale, som i færdig form skulle indgå i arbejdet. Som følge heraf kunne entreprenøren ikke opnå godtgørelse for ekstraordinære materialeprisstigninger. 

Har entreprenøren trukket det korteste strå?

Der er på nuværende tidspunkt alene få afgørelser (hvoraf dele af disse er afgjort efter reglerne om hurtig afgørelse ved Voldgiftsnævnet), der tager stilling til forståelsen af AB 18 paragraf 35 om ekstraordinære prisstigninger på materialer, som ”i færdig form” indgår i arbejdet. Fælles for disse afgørelser er dog konklusionen: Den entreprenør, hvis arbejde består i levering af materialer, som entreprenøren også selv producerer, kan ikke kræve godtgørelse for prisstigninger på de delmaterialer, der indgår i arbejderne med fremstilling af det endelige produkt – med andre ord materialet ”i færdig form”. 

Ifølge praksis er entreprenøren således ikke berettiget til at opdele de anvendte materialer i deres delkomponenter for at opnå en godtgørelse. Det afgørende er, om materialet i sin færdige form ved levering til byggeriet (også) er ramt af de ekstraordinære prisstigninger. 

Forståelsen af ”i færdig form” er dog ikke nødvendigvis i alle sammenhænge cementeret med den seneste praksis. Faktum er, at der i dag kan udledes én retsstilling af praksis, mens der kan udledes en anden af dele af den juridiske litteratur. En række juridiske forfattere når – modsat den ovenfor nævnte praksis – frem til, at den entreprenør, som indkøber råmaterialer (såsom bitumen) til brug for sin egen fremstilling af det endelige produkt, kan være berettiget til godtgørelse for prisstigninger på disse materialer. 

Der er ingen tvivl om, at parternes opmærksomhed ved indgåelse af nye kontrakten er – og skal være – skærpet. De nuværende uklarheder giver anledning til, at både bygherrer og entreprenører skal overveje de risici, der skal indkalkuleres i byggeriet. Det er derfor vigtigt, at det i parternes aftale tydeligt reguleres, hvilket materiale eller delmateriale der kan give ret til godtgørelse i tilfælde af ekstraordinære prisstigninger (såfremt de øvrige betingelser ligeledes er opfyldt), således at en fremtidig tvist herom så vidt muligt undgås.