I takt med den stigende urbanisering og individualisering i samfundet står København og de fleste andre storbyer i verden over for en alvorlig dobbeltkrise.

Udbuddet af boliger kan ikke følge med efterspørgslen og de ændrede familiemønstre med flere singler og par uden børn, hvilket medfører stigende boligmangel.

Samtidig oplever vi særligt i storbyerne en drastisk stigning i ensomheden med mærkbare konsekvenser for både individ og samfund. Ifølge Sundhedsstyrelsens estimat har ensomhed samfundsøkonomiske omkostninger på mere end 7 mia. kr. om året alene i Danmark.

Ensomhed er i dag i så stærk vækst, at den af flere forskere beskrives som en egentlig epidemi. I Danmark alene føler over 600.000 sig ensomme, og på globalt plan viser en undersøgelse, at op mod 33 pct. af alle voksne ofte eller af og til kæmper med ensomhed. 

Flere kvadratmeter og mere privatliv forstærker krise

Men hvad er egentlig årsagen til, at vi er blevet så isolerede fra hinanden, og at ensomheden vokser?

En første umiddelbar forklaring, der ofte dukker op, er, at det er en af følgevirkningerne fra de langvarige nedlukninger og sociale restriktioner under Covid-19-pandemien. Studier viser dog, at stigningen i ensomhed allerede har været signifikant siden 2015, og en nylig meta-analyse af mere end 340 tidligere studier har påvist en stigning i ensomhed så langt tilbage som 1976.

Digitalisering er en anden faktor, der ofte nævnes i forbindelse med ensomhed, og her tyder meget på, at der er en sammenhæng.

Mens internettet blev skabt for at forbinde os, har det i praksis vist sig også at være med til at mindske fysiske møder mellem mennesker. Samtidig kan brugen af sociale medier føre til samfundsmæssig polarisering og følelser af utilstrækkelighed og øget isolering af den enkelte.

Et andet interessant fænomen, der kan observeres blandt mennesker overalt på jorden, og som i høj grad også ser ud til at bidrage til øget ensomhed, er sammenhængen mellem velstand og ønsket om mere privatliv. Jo mere rigdom vi som individer samler os, jo mere søger vi privatliv – ofte udtrykt meget konkret i søgen mod større private boliger, flere værelser, større grunde, højere hække osv. Men grænsen mellem privatliv og isolation er hårfin og ikke altid let at skelne.

Som mennesker og samfund mangler vi ofte evnen til at se det store billede. Heri ligger måske sagens kerne. Vi innoverer og udvikler uden altid at forstå de mere langsigtede konsekvenser af vores handlinger. Argumentet er ikke, at det er skadeligt for samfundet, hvis vi øger levestandarden for flere mennesker her på jorden og i vores byer. Teknologi er heller ikke som udgangspunkt skadelig i sig selv – det er måden vi anvender og håndterer teknologien på, der er problemet. 

Netop dette er en kæmpe diskussion i teknologiverdenen netop nu, men hvor er byplanlæggerne, lovgiverne og ejendomsbranchen henne i debatten om de store problemer med ensomhed og mistrivsel, som vores eksisterende boligmønstre og byudvikling skaber i vores byer?

Ligesom enhver branche er ejendomsbranchen drevet af efterspørgsel. Som nævnt har de fleste af os i mange år efterspurgt større boliger og mere privatliv – også selvom dette måske hverken har været godt for os selv eller samfundet i det længere perspektiv. Det er derfor helt naturligt, at ”flere kvadratmeter og kernefamiliens privatliv” har været standardformularen i ejendoms- og byudvikling i mange år, og at fællesskaber – i hvert fald dem uden for kernefamilien – er blevet ignoreret.

Kompakte fællesskabsorienterede boliger er populære

I dag ser vi heldigvis et voksende fokus på aktiv understøttelsen af ”fællesskaber” i by- og ejendomsudvikling. På det basale niveau viser dette sig eksempelvis som en større prioritering af fællesarealer og opholds- og aktivitetsrum, udendørs gårdhaver eller i anvendelsen af lejer- og nabo-apps, der gør det lettere at interagere med bofællerne i vores opgang, bygning eller nabolag.

I stort set alle europæiske storbyer ser vi dog netop nu en særlig stor interesse for nye boligkoncepter som coliving, hvor fællesskabet og det at dele ressourcer og plads er en del af selve kernen i konceptet. Coliving er kort fortalt en moderne boform, der kombinerer fællesskab og komfort. Her har beboere typisk forholdsvis små private værelser eller lejligheder og deler så til gengæld adgang til velindrettede og servicerede fællesarealer. 

I mange coliving-koncepter er der desuden fokus på at gøre det let og mere gnidningsfrit for beboere at indgå i fællesskaber og sociale relationer med hinanden.

Lad os vende tilbage til corona-pandemien og nedlukningen et øjeblik; hos Lifex er vores rødder netop i coliving, og langt størstedelen af vores lejere deler lejlighed eller fællesarealer med andre. Gennem en lejerundersøgelse, vi kørte under pandemiens højdepunkt, erfarede vi, at dét at bo i en coliving-bolig hos Lifex havde gjort nedlukningerne til en markant bedre oplevelse. 

86 pct. af vores lejere angav, at dét at have bofæller havde gjort det langt lettere at komme igennem de svære og lange nedlukninger. Interessant er det også, at selvom vores beboere bor på langt færre kvadratmeter end den gennemsnitlige dansker eller for den sags skyld københavner, er de generelt langt mere tilfredse med deres boligtilbud.

Teknologi kan give flere adgang til nabofællesskaber

Servicerede coliving-koncepter, hvor man deler en større lejlighed med andre bofæller, er især blevet populær blandt de yngre målgrupper mellem 25 og 40 år, som er i fast job, men endnu ikke har stiftet familie. Generelt ønsker flere og flere mennesker – også dem der er i de mere etablerede stadier af deres liv – at bo på nye måder og at kunne tilgå fællesskaber. Når man bor sammen med sin partner eller med børn, kan man dog ofte have brug for mere privatliv, end de traditionelle coliving-lejligheder kan tilbyde.

I Lifex er vi derfor begyndt at diversificere vores portefølje, så vi nu også tilbyder private lejligheder. Selvom man her ikke deler køkken eller opholdsstue med andre beboere, har man stadig gode muligheder for at blive en del af de mange fællesskaber og relationer, Lifex’ beboere har med hinanden. 

At bo hos Lifex betyder nemlig, at man har adgang til vores app og digitale lejerunivers. Her har man mulighed for at oprette forbindelse til andre lejere i Lifex-fællesskabet, indgå i interessegrupper og holde øje med og tilmelde sig de fælles fysiske netværksbegivenheder, events og fester, som vi i Lifex arrangerer for alle vores beboere. 

Med en anvendelsesrate på 99 pct. af Lifex-appen blandt vores beboere og med over 10.000 lejerinteraktioner siden 2021 er det tydeligt, at ønsket om fællesskab blandt vores lejere er stærkt. Brugt rigtigt kan teknologi således også være med til at give flere adgang til fællesskaber knyttet til vores boliger og de byer, vi bor i.

Lovgivning står i vejen

I Lifex er vi ikke i tvivl: Udført rigtig er coliving en vigtig nøgle til at løse de stigende udfordringer med ensomhed i vores byer.

På trods af dette gør den eksisterende lovgivning i både København og mange andre europæiske storbyer det vanskeligt at etablere små lejemål – også selvom beboerne har adgang til fællesarealer og services af høj kvalitet, der understøtter fællesskab og en god lejeroplevelse.

Ensomhedsepidemien løses naturligvis ikke alene af, at vi får flere coliving-boliger, men det er et skridt i den rigtige retning. Herudover er coliving et interessant fænomen, som vores byer såvel som ejendomsbranchen bør omfavne i langt højere grad.

Coliving adresserer nemlig også en række andre af de problemer, byerne står overfor med stigende boligmangel og behovet for at udnytte vores bebyggede kvadratmeter langt bedre end i dag, så vi aktivt kan mindske materialeforbrug og CO2-udslip.