Klumme: Ejendomssektoren bør kridte skoene og gøre sig gældende i Bruxelles
Interessen for grønne løsninger og bæredygtighed i både byggeri og ejendomsforvaltning forventes faktisk kun at stige. Og det ikke uden grund.
EU har i de seneste år intensiveret kampen mod klimaforandringer, og institutionerne i Bruxelles indtager i højere og højere grad rollen som den ledende aktør på klimadagsordnen. Som stærk tilhænger af Paris-aftalen og med vedtagelse af unionens første klimalov har EU indledt en grøn pagt med klimaet
I 2050 skal Europa være verdens første klimaneutrale kontinent, og disse ambitioner vil med stor sandsynlighed gennemtvinge ændringer for, hvordan ejendomssektoren bygger og investerer i fremtiden.
Hvorfor retter EU blikket mod ejendomssektoren?
Det er velkendt, at byggeri- og ejendomssektoren i dag er Europas største enkeltstående energiforbruger. Det påpegede Europa-kommissær for Energi, Kadri Simon, da hun i december 2021 præsenterede The European Green Deal – et vink med en vognstang, der understregede behovet for, at sektoren tager et kæmpe ansvar i fremtiden, hvis kommissionens grønne ambitioner skal blive en realitet.
Siden da har kommissionen ikke ligget på den lade side; med ”Fit for 55”-lovpakken satte kommissionen et mål om at reducere nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 pct. inden 2030. Og her er ejendomssektoren et særligt indsatsområde. Alle nye bygninger skal i 2030 opføres som klimaneutrale, mens Europas mest klimabelastede bygninger skal gennemgå massiv energirenovering.
Kort sagt: EU-Kommissionen ser ejendomssektoren som afgørende i kampen mod klimaforandringer, og flere forslag er allerede i den sidste og afgørende fase af lovgivningsprocessen. Hvis alt går som planlagt, vil byggeindustrien opleve fundamentale ændringer, og 35 millioner eksisterende bygninger i Europa vil stå over for renovation inden 2030. Dette betyder, at sektoren kan forvente betydelige ændringer i hele værdikæden.
Gør ejendomssektoren nok for at give sin mening til kende?
Med den slags nye regulativer i horisonten skulle man måske tro, at sektoren ville have travlt med at gøre sin stemme gældende og påvirke lovgivningsarbejdet. Men nej. For selvom EU i stor stil har rettet sit regulative sigtekorn mod ejendomssektoren, er der meget, der tyder på, at alvoren endnu ikke for alvor er gået op for branchen.
En undersøgelse lavet af vores samarbejdspartnere hos FTI Consulting i Bruxelles viser, at sektoren i høj grad ikke går i dialog med kommissionen, indgiver høringssvar og bidrager med viden til lovgivningsprocesserne. Ud af Europas 100 største entreprisevirksomheder og ejendomsinvestorer engagerer kun en forsvindende lille del sig i de nye lovgivningsprocesser i EU-regi eller giver deres mening til kende i den offentlige debat.
Faktisk viser FTI’s undersøgelse, at det er under 3 pct. af høringssvarene på dette område, der kommer fra ejendomssektoren.
Deltagelsesniveauet er markant lavere end i andre sektorer, som tidligere har været mål for EU-regulativer, såsom kemikalie-, energi-, bil- og finanssektoren. Så mens ejendomssektoren generelt taler meget om compliance i forhold til bæredygtighed og ESG, tyder det på, at politisk engagement om selvsamme emne generelt er nedprioriteret. Sektoren har måske generelt fejlrettet sit sigtekorn på at overholde regler, som man i første omgang kunne have haft chance for at yde indflydelse på.
Har ejendomssektoren sovet i timen, er det nærliggende at spørge. 2030 nærmer sig med hastige skridt, og generiske forpligtigelser frem mod 2050 er ikke tilstrækkelige i en verden, hvor forventningerne her og nu er tårnhøje. EU vil ikke være i stand til at nå sine mål, uden at få ejendomssektoren med. Derfor er det afgørende, at sektoren byder sig til, når der skabes love og regler, der påvirker den, holder sig informeret, identificerer sine prioriteter og opbygger alliancer.
Lovgivningsarbejdet fortsætter med eller uden sektoren. Derfor har ejendomssektoren ingen interesse i at forholde sig tavs og løbe risikoen ved at vende det blinde øje til.
