Kirkeminister får ansvar for planloven

Landets nye boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil får modsat sin forgænger ikke ansvar for planloven. Sager om landets fysiske udformning og udvikling kommer igen på V-ministers hænder.
Landets nye kirkeminister, minister for landdistrikter og nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V). | Foto: Jens Dresling
Landets nye kirkeminister, minister for landdistrikter og nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V). | Foto: Jens Dresling

Ansvaret for den fysiske udformning af Danmark, der bestemmes af planloven, får fremover hjemme i Kirkeministeriet.

Således bliver det landets nye kirkeminister, minister for landdistrikter og nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V), der overtager ressortområdet for planloven, lov om sommerhuse mv., fremgår det af den kongelige resolution, som dronningen torsdag har underskrevet efter indstilling fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Netop planloven og dens krav om 25 pct. almene boliger i nye boligområder har været heftigt diskuteret under de to seneste S-ministre på området, men nu overgår området altså til ministeren for landdistrikter.

Det nuværende Indenrigs- og Boligministerium nedlægges og afløses af et nyt Indenrigs- og Sundhedsministerium, dog således, at ministeransvaret for boligforhold overgår til Pernille Rosenkrantz-Theil, der som social- og boligminister skal dele ministerium og department med den nye ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Som led i oprettelsen af et Økonomiministerium overtages en række områder fra Finansministeriet, herunder for Økonomisk Redegørelse, mens Danmarks Statistik fremover hører til Økonomiministeriet i stedet for Indenrigs- og Boligministeriet.

Bygningsstyrelsen hører fortsat under Transportministeriet, hvor Thomas Danielsen (V) er ny minister.

Rosenkrantz-Theil ny social- og boligminister

Regeringsgrundlag viser tydeligt blåt islæt i erhvervspolitikken

Overblik: Regeringsgrundlag med skattelettelser og klimamål

Erhvervsorganisationer roser SVM-regering for nybrud og mod

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også