Revisionspligten som er indtrådt ved nytår kan have en betydning for mange selskaber i branchen, da det ofte har været kutyme, at ejendomskoncerner har placeret en eller få ejendomme pr. selskab samt derigennem har en større koncern, hvor de enkelte selskaber tidligere har været under grænsen for revisionspligt. 

Dermed har selskaberne typisk fået en ”assistance”-erklæring fra deres revisor, som ikke er tilstrækkeligt længere for selskaber med mere end 50 mio. i balancesum. 

Hvem omfatter revisionspligten ved balancesum over 50 mio. kr.?

I maj 2022 blev det vedtaget, at selskaber med en balancesum på mere end 50 mio. kr. bliver omfattet af revisionspligt for regnskabsår som starter 1. januar 2023 eller senere. Der er ikke blevet vedtaget en overgangsbestemmelse, hvilket betyder, at selskaber som har over 50 mio. kr. i balancesum for 2022-årsregnskabet, bliver omfattet af reglerne. 

Revisionspligten gælder for selskaber, som aflægger årsregnskab efter regnskabsklasse B eller derover. Personlige virksomheder, som typisk aflægger efter regnskabsklasse A bliver ikke omfattet af reglerne. 

Tidligere har mange ejendomsselskaber været undtaget revisionspligt, da flere selskaber har haft en lav omsætning og typisk ingen eller få ansatte pga. de skattemæssige fordele ved at opbygge ejendomskoncerner. 

Revisionspligten har indtil videre omfattet selskaber, som på to på hinanden følgende år, har oversteget to ud af tre af følgende kriterier: Balancesum på 4 mio. kr., omsætning på 8 mio. kr. og 12 antal fuldtidsbeskæftigede. 

Dermed anses det nye krav om revision for balancesummer over 50 mio., som en skærpelse af reglerne. 

Hvad betyder revisionspligt?

Revisionspligt betyder, at selskabet skal have en erklæring med høj grad af sikkerhed. Her er der mulighed for en erklæring for ”udvidet gennemgang” eller ”revision”. 

Udvidet gennemgang er en særlig dansk standard, hvor revisor udfører en kombination af forespørgsel, analyse og eksterne bekræftelser som revisor skal opnå. 

Revision er et internationalt kendt begreb, som omfatter at revisor udfører en kombination af forespørgsler, analyser og stikprøver. 

Udvidet gennemgang kan vælges for selskaber, som har mindre end 89 mio. kr. i omsætning, 44 mio. kr. i balancesum og 50 fuldtidsansatte, også selvom selskabet har en balancesum på over 50 mio. kr., da udvidet gennemgang er anerkendt som en del af revisionspligten. 

Det kan ofte være en individuel vurdering af, hvad der er den bedste løsning for et ejendomsselskab. Der kan være en prismæssig forskel på de to valg, men omvendt kan det have en betydning for regnskabsinteressenter, som banker og realkreditinstitutter m.fl. Derfor anbefaler jeg, at man kontakter en ejendomsrevisor for at drøfte valget. 

Hvordan opgøres balancesummen på 50 mio. kr.?

Balancesummen opgøres ud fra de valgte regnskabsprincipper i årsregnskabet. Derfor skal der anvendes den samme regnskabspraksis, som er beskrevet i årsregnskabet. For mange ejendomsselskaber kan det dermed have en betydning i vurderingen, hvorvidt ejendommen måles til kostpris med fradrag for af- og nedskrivninger eller til dagsværdi. 

Hvis et ejendomsselskab står i en situation, hvor det er muligt at komme under en balancesum på 50 mio. kr. ved at skifte regnskabspraksis fra dagsværdi til kostpris med fradrag for af- og nedskrivninger, vil det typisk ikke være muligt blot at skifte regnskabspraksis. Årsagen er, at skift af regnskabspraksis skal fagligt redegøres, hvor der typisk lægges vægt på regnskabslovens grundprincip om et retvisende billede. Det er min erfaring, at Erhvervsstyrelsen ikke vil godkende, at dagsværdi er mindre retvisende. 

For ejendomsselskaber, som overvejer at vælge dagsværdi, skal revisionspligt være en del af overvejelserne, da man ikke blot kan skifte retur til kostpris med fradrag for af- og nedskrivninger. 

Holdingselskaber er også omfattet af særregler

Holdingselskaber har ligeledes revisionspligt, hvis de overstiger to ud af tre af følgende: en balancesum på 4 mio. kr., 8 mio. kr. i nettoomsætning og 12 fuldtidsansatte på to af hinanden følgende år eller overstiger grænsen for balancesum på 50 mio. kr. Holdingselskaber skal i opgørelsen over disse grænser medtage alle de virksomheder, som de har mere end 20 pct. stemmerettigheder i. 

Ved opgørelse af værdierne har holdingselskaber mulighed for at anvende to beregningsmetoder: 

1. Årsregnskabslovens paragraf 110, stk. 2. – Her medtages alle regnskabsposter fra selskaber, hvor der besiddes minimum 20% stemmerettigheder, hvorefter interne transaktioner elimineres.
2. Årsregnskabslovens paragraf 110, stk. 3 – Her forhøjes de førnævnte beløbsgrænser med 20 pct. til henholdsvis 4,8 mio. kr. i balancesum, 9,6 mio. kr. i omsætning og 14,4 fuldtidsansatte. Herefter medtages alle regnskabsposter fra selskaber, hvor der besiddes minimum 20 pct. stemmerettigheder, hvorefter interne transaktioner ikke elimineres.

Valget af beregningsmetode, valg af regnskabspraksis og valg af revisorerklæring har typisk en væsentlig betydning, hvorfor jeg opfordrer til at tage en drøftelse med en ejendomsrevisor med forståelse for din forretning.