Jeg har på tæt hold fulgt med i både ny og gammel lejelov. Som advokat med speciale i lejeret får jeg jævnligt et konkret indblik i, hvordan lejelovgivning og udmøntningen af den spiller sammen.

Her oplever jeg et langsommeligt maskineri, som knap leverer det politikerne beder dem om. Det koster udlejerne dyrt både i tid og ærgelser. Det samme gælder lejerne.

Det handler om at ventetiderne ved Boligretten er omkring tre år, men også om at de 93 kommunale huslejenævn er kronisk langsomme til at håndtere konflikter, inden de eventuelt når frem til Boligretten. Sådan har det været længe og på trods af en politisk aftale.

Højere gebyr til udlejer

I januar 2020 aftalte et flertal i Folketinget blandt andet, at sagsbehandlingstiden i huslejenævnene skulle bringes ned. Det afsatte de penge til ved at hæve gebyret for udlejeren i de sager, hvor lejeren får fuldt medhold. Gebyret steg fra 2180 kr. til 6000 kr.

Der står i aftalen om formålet:

“Midlerne prioriteres til en generel reduktion af sagsbehandlingstiden i huslejenævnene til gavn for retssikkerheden for både lejere og udlejere.”

Kilde: Aftale om: Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger.

Hvad fik udlejerne så for den gebyrstigning? I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 125 dage. I 2022 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget til 128 dage og der er fortsat kommuner, hvor ventetiden er mere end et år.

Ingen ensartethed som ønsket

Gebyret ser altså ikke ud til at have haft den ønskede effekt. Måske havde folketingspolitikerne allerede dengang en anelse om, at huslejenævnene ikke arbejder optimalt, for de nedsatte endnu et udvalg, der skulle se på følgende:

“Hvordan indsatsen for at løse tvister mellem lejere og udlejere mest hensigtsmæssigt organiseres med henblik på at professionalisere arbejdet, sikre kortere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet”.

Underudvalget skulle blandt andet foreslå “forskellige modeller”, men uden at have set konklusionen, kan jeg konstatere at status quo foreløbig er resultatet. Der er stadig 93 kommunale huslejenævn og den i citatet nævnte ensartethed, oplever jeg ikke.

For eksempel når en udlejer eller lejer kontakter mig for at få rådgivning om huslejeniveauet i et område. I den situation er jeg oftest nødsaget til at læse op på afgørelser, der omhandler huslejeniveauet i den specifikke kommune for at kunne komme med et brugbart svar for klienten.

Ny hjemmeside – i 2024

Grunden til at udlejerne kommer til mig er, at udlejerne gerne vil vide, hvad huslejen må sættes til, så den er i overensstemmelse med praksis. De risikerer i dag at komme i klemme i huslejenævnet, hvis de ikke forinden har undersøgt det grundigt og helt lokalt.

Tænk om kommunerne i stedet havde et fælles sted, hvor alle og enhver kunne slå huslejeniveauerne op? Det er ikke utopisk tænkning. Tilbage i begyndelsen af 2020 besluttede politikerne at gøre et forsøg. Der står i førnævnte aftale:

“Det skal undersøges, hvad der kræves for at etablere et system, hvor samtlige huslejenævnsafgørelser offentliggøres … Et sådan system vil sikre mere jævnbyrdige muligheder mellem lejer og udlejer for at fremlægge sammenligningslejemål, ligesom det generelt vil øge gennemsigtigheden i huslejenævnets afgørelser.”

Den nævnte gennemsigtighed om afgørelser er tiltrængt, da det eneste de 93 huslejenævn hidtil har tilbudt lejere og udlejere er en skrabet fælles hjemmeside, hvor data om afgørelser ikke opdateres løbende.

Jeg er ikke overbevist om, at politikerne får det de bad om i aftalen fra 2020. Bolig- og Socialstyrelsen har oplyst mig om, at der arbejdes på at lave en ny hjemmeside, som først er færdig i 2024. Det er lang tid og hvorfor lagde man ikke ud med noget mere simpelt?

For eksempel at huslejenævnene blev tvunget til at lægge alle deres afgørelser ind i en åben database. Sådan at også private virksomheder kunne udvikle løsninger, der opfylder det politiske ønske om transparens omkring afgørelserne og gerne mere til.

Er partierne tilfredse?

Jeg har selv tilbudt staten at lave en offentlig tilgængelig database i gennem min virksomhed Lejka. Jeg ville samtidig have udviklet et modul, der kunne forudsige lejeniveauet i et område – ikke af rent filantropiske grunde, men for at skabe trafik på vores hjemmeside.

Det strandede på, at de kommunale huslejenævn ikke synes, at de havde overskud til at sende os afgørelserne. Jeg hører i øvrigt, at den ministerielle it-afdeling, som udviklede den nuværende og tæt på ubrugelige hjemmeside også skal lave den nye.

Her tre år efter aftalen blev indgået kunne det være interessant at vide, om partierne der stod bag, er tilfredse med udmøntningen af den?

Synes de at udlejerne har fået noget for det gebyr, som skulle nedbringe sagsbehandlingstiderne i huslejenævnene? Tror de fortsat på, at lejere og udlejere i 2024 nemt vil kunne slå op, hvilke huslejeniveauer der gælder i alle dele af Danmark?