Klumme: Hvorfor bygge mere alment når folk vil eje?
Den 21. februar skriver Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening, i en klumme her på EjendomsWatch, at hvis kommunerne ikke vil bane vejen for flere almene boliger, vil et kommende mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter boliger blive endnu større. Han glemmer blot, at 70 pct. helst vil eje, så løsningen på problemet er ikke at bygge til de få.
Problemet i Danmark er ikke bolignød. Problemet er ikke af ’socialpolitisk’ karakter. Problemet er, at der er mangel på boliger til efterspørgslen. Boliger, der er til at betale for politimanden og sygeplejersken.
Det er dokumenteret igen og igen. Spørger du danskerne, hvordan de helst vil bo, svarer flere end 70 procent, at de helst vil eje deres bolig. Herefter ønsker kun cirka 20 procent at bo til leje, mens mindre end 10 procent vil bo i andelsbolig.
Det viser bl.a. undersøgelser fra Center for Boligforskning, Nordea Kredit og Realmæglerne. Læs mere her.
Ole Nielsen henviser til en undersøgelse fra Spar Nord Bank med data fra Danmarks Statistik. Den viser, at hvis forholdet mellem antallet af beboere og boliger skal forblive det samme som i dag, vil der i de fire største danske byer mangle omkring 36.000 boliger i 2030. Befolkningstilvæksten i de større byer har længe i udpræget grad været drevet af studerende, men over de kommende år vil der blive færre af dem, samtidig med at antallet af ældre borgerne med ønske om at bo i byen vil stige, skriver han.
Den udvikling er kommunerne og staten selv skyld i, da optaget af studerende på uddannelserne er skruet op og skruet op, men uden at tænke med, hvor de unge skal bo.
Det har Realmæglerne bl.a. dokumenteret her:
https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/der-mangler-31-000-studieboliger
Ifølge daværende boligminister Kaare Dybvad Bek er der i løbet af ti år kommet knap 54.000 flere videregående studiepladser til over hele landet, mens der kun er bygget 20.646 studieboliger i samme periode.
Problemet i Danmark er, at alderen på førstegangskøbere stiger og er historisk høj. Det gør den, fordi vi i Danmark er dårlige til at hjælpe førstegangskøbere i gang. I stedet tvinges de til at sidde til dyre huslejer, og det skaber det, som i videnskabelig sammenhæng kaldes for generationel regression; nemlig at den unge generation gradvist stilles dårligere økonomisk end den ældre generation, bl.a.. fordi de kommer sent ind på boligmarkedet og har kortere tid til at spare op i egen bolig. Det er et generationstyveri, vi stiltiende ser udspille sig for næsen af os.
Er løsningen at bygge flere almene boliger? Nej. Løsningen er at bygge til efterspørgslen. Løsningen er at bygge til behovet. Det er også almene boliger, ja, men langt fra i særdeleshed. Vi ved, at der bliver flere og flere singler og enlige i byerne. Vi ved, at der er flere og flere ældre, som vil bo i byen. Vi ved, at de videregående uddannelser har øget optaget år for år.
Ole Nielsen skriver: ”Derfor er det også med uro, at jeg ser, at mange kommuner er tilbageholdende med at give den fornødne støtte til etablering af de almene boliger, der kan være med til at dække boligbehovet, som det vil se ud i en ikke alt for fjern fremtid.”
Der er næppe en privat bygherre, som kun vil starte med at bygge, såfremt kommunen betaler?
Ole Nielsen henviser herefter til stigende renter og ”sikre” lejepriser som pejlemærker for en beslutning om en voksende almen sektor.
Renten er nu 4 pct. Det er stadig lavt i et historisk perspektiv. Spørgsmålet er, om Ole Nielsen husker, hvad renten var i 1980’erne? Og mht. lejepriser: Faktum er, at det oftest er billigere at eje end at leje – især i byerne, hvor huslejen er voldsomt skruet i vejret. HVIS man da må få lov at eje.
