Klumme: Bæredygtigt bygningsreglement på vej – bygherrer må mere på banen
Globalt står bygge- og anlægsbranchen for ca. 40 pct. af den samlede CO2-udledning, mens den i Danmark ”kun” står for ca. 30 pct.
Da den politiske plan er at skære 70 pct. af vores CO2-udledning frem mod 2030, gav det derfor mening, at Folketingets partier med et bredt flertal i marts 2021 indgik en aftale om den nationale strategi for bæredygtigt byggeri med flere målsætninger om mere klimavenligt byggeri og anlæg.
I november 2021 blev et lovforslag om ændring af byggeloven vedtaget, hvor der blev givet hjemmel til at fastsætte bæredygtighedskrav, og i foråret 2022 kom den nye bekendtgørelse så i høring.
Bolig- og Planstyrelsen har nu tygget de 40 høringssvar igennem med både ris og ros, hvilket har givet anledning til nogle revisioner, og en fornyet bekendtgørelse blev sendt i høring i EU i medio juni. Bolig- og Planstyrelsen regner med, at de nye regler kan træde i kraft i januar 2023 som en revision af bygningsreglementet (BR18).
Skal alt byggeri så nu være fuldstændigt grønt? Ja, nej og nok nærmere delvist.
Pas på ækvivalenterne
Helt overordnet er der tale om regler for beregning af klimapåvirkning af nybyggeri og specifikke grænseværdier for nybyggerier over tusind kvadratmeter. For de store nybyggerier må der med de kommende regler ikke ske en overskridelse af 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år.
En regel kommer naturligvis ikke uden undtagelser, og blandt disse er eventuelle tillæg til energirammen, som ikke indgår i beregningsgrundlaget. Et oplagt eksempel på denne undtagelse er svømmehaller, der har brug for et stort tillæg på grund af driftsenergien, hvilket altså ikke skal indgå i beregningen.
Herudover er der også en generel undtagelse, som gælder for særlige forhold ved en bygning, hvor der som følge af dens placering, funktion mv. nødvendiggøres et materialeforbrug med øget klimapåvirkning. Her indgår den øgede klimapåvirkning heller ikke i beregningen. Det er op til den enkelte bygherre at vurdere, om denne generelle undtagelse er aktuel. Dog kan bygherren fanges i en kommunal stikprøvekontrol, og så skal argumentationen være i orden.
Ved færdigmelding af byggeriet skal der foreligge en beregning af bygningens klimapåvirkning fra færdigmeldingstidspunktet og 50 år frem. Det er altså først på dette tidspunkt, at beregningerne skal fremlægges. Ved beregningen er der heldigvis hjælp at hente, da en vejledning er på vej fra Bolig- og Planstyrelsen.
Kritik af manglen på bæredygtighed
Under høringsfasen er der blevet fremsat kritik af graden af bæredygtighed. Flere parter, herunder Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og Rådet for Grøn Omstilling, foreslår et højere ambitionsniveau. De peger f.eks. på, at flere forhold i byggeriets livscyklus kunne medtages i beregningen, herunder selve byggeprocessen. Bolig- og Planstyrelsen har dog i høringssvarene angivet, at man fastholder det nuværende niveau med henvisning til den politiske aftale, om end bemærkningerne har givet anledning til få rettelser.
Herudover er der også kritik af, at den såkaldte lavemissionsklasse – altså en overopfyldelse af kravene – alene er frivillig. Kritikken er der selvfølgelig en pointe i, da en evt. meromkostning ved at gå efter lavemissionsklassen ikke nødvendigvis er tillokkende i relation til de ofte meget stramme byggebudgetter.
Intet i vejen for at overimplementere krav
På trods af kritikken af, at de bæredygtige krav i bygningsreglementet ikke dækker et stort nok område, og dermed ikke er bæredygtige nok, så er det min opfattelse, at enhver stramning af reglerne er kærkommen. Det er ikke længe siden, at bæredygtighed slet ikke var på dagsordenen i byggeriet, og der er jo intet til hinder for, at den offentlige eller private bygherre stiller strengere krav – og evt. forsøger at komme ind i lavemissionsklassen eller overopfylder kravene endnu mere end det.
Der kan i hvert fald ikke være nogen tvivl om, at entreprenørerne har brug for incitamenter til at skulle implementere bæredygtighed, omend de naturligvis også ønsker denne omstilling. Men hvis bygherren ikke stiller store krav til bæredygtighed i konkurrencen om entreprisen, så vil det være vanskeligt for den enkelte bæredygtige entreprenør at vinde opgaverne, hvis denne får meromkostninger ved bæredygtige tiltag.
Så min opfordring er, at bygherrerne bør overveje at komme endnu mere på banen, end hvad de kommende regler tilsiger. Det er oplagt at overveje endnu flere bæredygtige krav, forudsat at projektets økonomi kan bære det. En start kunne i hvert fald være at afsætte et specifikt beløb i budgettet til bæredygtige tiltag, hvilket er en tendens jeg allerede har set de første eksempler på.
Med en bæredygtig pulje og deraf følgende bæredygtige krav i udbudsmaterialet, så skal vi i hvert fald nok få set en hurtigere omstilling i byggebranchen og forhåbentligt nå de bæredygtige mål.
