EjendomsWatch

Klumme: Renten vil forblive lav – materialemangel spiller ind

Gennem 2021 har vi set lave renter, høj vækst og stigende ejendomspriser. Sideløbende er inflationen begyndt at stige. Men hvordan tegner fremtiden? Vil disse tendenser fortsætte ind i det nye år, spørger Nordicals-direktør Erik Andresen i denne klumme.

Foto: PR / Nordicals

De seneste corona-år har bortset fra nogle få måneder i foråret 2020 budt på vækst, lav rente og et ejendomsmarked, der buldrer afsted. Opsvinget har været globalt, men Danmark har klaret sig særligt godt gennem pandemien.

Siden starten af 2021 har vi set mindre stigninger i renten og en opadgående inflationskurve. Spørgsmålet er nu, om inflationen og renterne vil fortsætte med at stige.

Vi vil se højere inflation end de seneste ti år? – de høje energipriser og stigninger på byggematerialer vidner allerede herom. Men hos Nordicals tror vi ikke, at inflationen stikker af. Årsagerne hertil, skal findes i forsyningsmanglen.

Kombinationen af brudte forsyningskæder, der har skabt varemangel, og de massive opkøbsprogrammer fra centralbankerne, der har øget forbruget, har medvirket til højere priser.

Forsyningskrisen kan dog også ende med at lægge en dæmper på væksten og i sidste ende inflationen. Vi ser allerede nu, at manglen på materialer i industrien og byggeriet rammer nogle af de største danske virksomheder. Det hæmmer produktionen, giver længere leveringstider på produkter og projekter og fører til tabt indtjening. I sidste ende kan det resultere i afskedigelser og højere arbejdsløshed.

Ender vi i den situation, vil det lede til en afdæmpning i den danske økonomi, som vil lægge låg på forbruget og dermed inflationen. Et nedsat forbrug vil give forsyningskæderne mulighed for at stabilisere sig og medføre, at det inflationære pres vil vise sig som midlertidigt. Selvom forsyningskrisen har været kraftigt medvirkende til den stigende inflation, kan den samtidig ende med at lægge en dæmper på forhøjede priser.

For ejendomsbranchen er det særligt vigtigt, fordi det ikke bliver nødvendigt for centralbankerne at hæve renten. Dermed kan vi fortsat forvente lave renter i de kommende år.

Vi vil fortsat se en positiv udvikling på ejendomsmarkedet, stabilitet og i nogen grad stigende priser, da der generelt er masser af likviditet og lave renter. Danmark er tilmed i international sammenhæng et attraktivt sted at investere i fast ejendom, og derfor vil både danske og udenlandske investorer forsat se mod Danmark, når likviditet skal placeres.

Ejendomme som investeringsaktiv vil derfor også i 2022 være en central del af investorernes strategi.

Klumme: Stor efterspørgsel opvejer den stigende lange rente

Klumme: Ejendomme ramt af boligindgreb genvinder deres momentum 

Klumme: Færre ejendomsinvestorer kommer til at eje mere

Klumme: Nye momsregler kan koste ejendomsudviklere dyrt  

Mere fra EjendomsWatch

Poul Erik Bech spår 20 pct. nedgang i salget af privatboliger næste år

Stigende grundskatter kan udløse "en deroute, der vil noget" i priserne, lyder det fra mæglerveteranen Poul Erik Bech i anledning af ny undersøgelse blandt investorer og lejere. Den viser, at 2022 vil byde på et markant fald i aktiviteten på privatboligmarkedet. Og en dark horse lurer i horisonten.

Familie sælger feriepark til kapitalfond

Selskabet First Camp, der har den norsk-baserede kapitalfond Norvestor i ryggen, overtager fra nytår ferieparken Jesperhus på Mors, der tidligere er blevet nedskrevet i værdi.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier