Klumme: Vi har et godt bud på en fællesventeliste i København

KAB tilbyder en boligventeliste til 40.000 almene boliger i hovedstadsområdet. Det er ikke en fællesventeliste for alle byens boligselskaber, men vi er godt på vej, lyder det fra direktør i denne klumme, som forsøger at svare på kritik tidligere på ugen.
Foto: PR / KAB
Foto: PR / KAB
Af Jens Elmelund, adm. direktør i KAB

Det er hverken besværligt eller dyrt at skrive sig på venteliste til almene boliger i København. KAB har en venteliste som dækker 40.000 almene boliger i København og omegn og koster 200 kr. i årligt gebyr.

Til sammenligning har fællesventelisten i Århus 45.000 boliger og koster 100 kr. om året – eller 200 kr. hvis du ønsker hjælp til at skrive dig op og besvare boligtilbud.

KAB’s gebyr på 200 kr. svarer til de udgifter, der er forbundet med at administrere ventelisten. F.eks. har vi ansat et team af medarbejdere, som rådgiver boligsøgende. De håndterer bl.a. 175.000 opkald årligt fra kunderne.

Der har tidligere været arbejdet med at skabe en fælles indgang til opnotering på venteliste i de københavnske boligforeninger.

Boligbutikken på Hovedbanegården blev etableret som venteliste-samarbejdsprojekt mellem de største selskaber i København og udgjorde et velfungerende kundeservicesamarbejde i en årrække. Dog uden at komme i mål med en reel fællesventeliste.

Siden har KAB realiseret ambitionen om en fællesventeliste i ventelisten Bolignøglen, som 27 boligorganisationer i KAB-fællesskabet gør brug af. Der er plads til flere boligorganisationer, og de skal være velkomne. Vi er naturligvis også åbne for dialog om andre alternative løsninger for en fællesventeliste i København. 

Læs mere om Bolignøglen her.

Klumme: Venteliste til almen bolig – guldgrube eller service?

Klumme: Regeringen bør spille med åbne kort – både om planlov og boligpolitik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også