Københavnerne mangler plads. Hver måned flytter nye håbefulde mennesker til byen, mens fødselsoverskuddet i kommunen slår de mest fertile provinsbyer med længder.

Hidtil har vi løst udfordringerne ved at udvide byen med nye bydele. På det seneste er udvidelsen af hovedstaden dog kommet under pres. Flere ønsker at sætte en prop i København og bevare byen, som den er.

Men stopper vi nybyggeriet, vil boligprisernes himmelflugt fortsætte, og København bliver en by for de få udvalgte. Det er sket i Stockholm, London og Paris. Det kommer til at ske her, hvis vi ikke passer på.

Usynlige byporte

I stedet for at lukke hovedstaden af og sætte usynlige byporte op, skal vi arbejde for at skabe en åben og mangfoldig hovedstad, hvor studerende, børnefamilier, folkepensionister og velstillede ægtepar kan leve side om side.

København skal være en by, hvor der er plads til ejerlejligheder, andelslejligheder, almene boliger og lejelejligheder. Hvor vi åbner op for nye boformer som seniorbofællesskaber, og samtidig giver københavnerne de bedste betingelser for at leve bæredygtigt.

Det er ikke let at skabe sådan en by. Det kræver, at vi har politisk mod til at kigge kritisk på byens arealer og stille spørgsmålstegn ved, om de bliver brugt godt nok? Om der er plads til at fortætte og bygge nyt?

Mere kan omdannes til boliger

Hvis vi kigger godt nok efter, vil vi nok opdage, at der er flere udtjente erhvervsbyggerier, som vi kan omdanne til boliger. Og flere gamle tørrelofter, som kan forvandles til nye energivenlige boliger. Ja, vi kunne sågar overveje hele disponeringen af byen.

I dag skærer banelegemet sig gennem byen og optager værdifulde kvadratmeter, som kunne blive brugt til boliger. Måske er det på tide at se på, om vi kan lægge låg på banegraven og skabe en levende by ovenpå skinnerne? 

Kritikerne hævder, at nybyggeri sker på bekostning af en grøn by. Men det er en falsk præmis. Udvikler vi flere gamle erhvervsgrunde eller omdanner banelegemet, har vi chancen for at skabe en mere grøn by.

Når vi bygger nyt, kan vi netop tilføre flere træer til byen og skabe grønne åndehuller, hvor der før var grå beton. Samtidig får vi flere over på cyklen eller i den offentlige transport, når vi fortætter vores by. Og så kan vi bygge bæredygtige bydele, hvor bygningerne er gearet til den grønne omstilling fra starten. Hvor det er muligt at parkere sin elbil og lade op, hvor der er god plads til at parkere sin cykel, og hvor det er let at sortere sit affald.

Gør bæredygtighed let

Bygningerne må aldrig være en hindring for, at københavnerne kan gribe den grønne omstilling. Det skal ikke være sådan, at du ønsker at leve mere bæredygtigt, men simpelthen ikke kan få det til at fungere i praksis.

Københavns Kommune har været god til at gå foran med ambitiøse mål for CO2-udledningen, men der kan sagtens gøres mere. Vi skal sammen gøre det lettere at træffe bæredygtige valg.

Kommunen og byggebranchen må etablere et stærkt samarbejde om at skabe de bedste løsninger til borgerne, så vi gør det nemt, attraktivt og naturligt at træffe bæredygtige valg. Fremfor at føre frem med påbud og regler skulle vi måske vende blikket lidt mere indad og spørge os selv, hvordan vi egentlig leverer på den grønne omstilling. Gør vi det let for folk at leve bæredygtigt? Hvis ikke, hvordan kan vi gøre det bedre?

Kun på måde sikrer vi os, at vi får en reel bæredygtig omstilling, som fungerer ude i virkeligheden og ikke kun på rådhuset.

Tocifret millionbeløb skal sætte fart på byggesagsbehandling i København

Arkitekt advarer: Arkitekturen lider når vi bygger nye bydele med blindt fokus på CO2

Modstandere af byggeri på Amager har samlet penge nok til byggestop

Klage stopper klimaprojekt – skulle have sikret 750 ejendomme mod oversvømmelse