Klumme: Risiko for skyttegravskrig på boligområdet – brug nu fantasien
Regeringen har en plan. Den er udtænkt i Indenrigs- og Boligministeriet og går på, at der skal være kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger.
Planen er i to dele. Den første del er den mindst kontroversielle. Her vil regeringen give kommunerne mulighed for at anvise boligtrængende til boliger i de private udlejningsejendomme. Altså en frivillig aftale mellem ejeren og kommunen om, at ejeren gerne vil stille et antal boliger til rådighed for kommunal anvisning.
Anvisningsretten vil højest kunne omfatte hver fjerde bolig, og kommunen står inde for lejetab i forbindelse med udlejningen.
Den anden del af planen vil dele vandene rent politisk. Forslaget handler nemlig om, at kommuner som har udsatte boligområder og som ikke kan indgå frivillige aftaler med ejendommenes ejere om at kunne anvise til ledige boliger, ganske enkelt kan tvinge ejerne til det.
Der er 34 kommuner i Danmark med udsatte boligområder, og det er derfor disse kommuner som kan få det nye værktøj, hvis regeringen får flertal for sine planer.
Det indgår i regeringens foreløbige udspil, at kommunalbestyrelsen i de 34 kommuner indtil 2030 får anvisningsret til hver 10. ledige lejemål i de private udlejningsejendomme som har mindst 20 lejemål.
Kommunen vil kunne anvise boligsøgende som pga. særlige udlejningskriterier ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller i et forebyggelsesområde.
Kommunen kan indestå for evt. lejetab, ligesom ejeren kan modsætte sig anvisningen, hvis boligen ved anvisning bliver beboet af mere end en person pr beboelsesrum, eller hvis der er en anden ”rimelig” grund, som regeringen formulerer det.
De politiske forhandlinger om regeringens plan går i gang sidst i denne uge. Vi må forvente, at de blå partier i Folketinget siger nej tak til planen. Herefter kan regeringen forhandle med sine støttepartier, Enhedslisten og SF samt de radikale for at få et flertal bag planerne.
Sker det, og følger regeringen almindelig praksis på Christiansborg, vil reglerne træde i kraft efter næste valg til Folketinget.
Spørgsmålet er, om tvang rimer særlig godt på den danske model, hvor vi normalt aftaler os frem? Det gælder både på arbejdsmarkedet og i en lang række andre samfundsforhold.
De private udlejere vil vende sig mod, at kommunerne i sidste instans kan anvise socialt udsatte til de ledige lejligheder af hensyn til de øvrige lejere. Og kommunerne kan forvente en masse protester og klager i den forbindelse.
Måske er det tid til at tænke i lidt nye baner og skabe helt nye boligformer der både kan anvendes til boligsociale formål men også, såfremt behovet ikke er der, kan benyttes til almindelig privat udlejning.
Regeringen ønsker at ”fortynde suppen” i ghettoområderne ved at kunne anvise til andre boligformer. Målet kan de fleste tilslutte sig, men er vejen en krig mellem boligformerne samt socialt anviste og ”almindelige” lejere?
Svaret er nok nej, hvis vi skal undgå skyttegravskrige på boligområdet. Lad hellere de private udlejere, de almene boligselskaber og regeringen sætte sig sammen om nye løsninger herunder nye boligformer, f.eks. i form af fleksible randbebyggelser langs de udsatte områder der benyttes til udslusning fra ghettoerne.
Lad fantasien råde.
Klumme: Kamp mod parallelsamfund er samtidig en kamp mod de private udlejere
Ejendomdanmark efterlyser dialog: Boligudspil er et udtryk for udansk tvang
