Klumme: Kaare Dybvad må op i gear for klimaets skyld
Boligminister Kaare Dybvad (S) har slået et mellemstor brød op. Nu skal der vedtages en national strategi for bæredygtigt byggeri. I disse dage tager ministeren fat i ordførerne for at skaffe sig et flertal bag det oplæg, han lagde frem før jul.
Men nærlæser man strategien, står det klart, at der først fra 2027 skal indføres CO2-krav til nybyggeri, ligesom fokus hen ad vejen skal skærpes på energieffektivisering.
Selvom regeringen har nogle ambitioner, er der derfor noget alvorligt ved tidsplanen der halter. Vi kan ikke vente helt frem til 2027 for at se resultater. De politiske forhandlinger bør munde ud i, at der indføres delmål som kan opnås på CO2-området, før nytårsklokkerne ringer 2027 ind. Alt andet er for uforpligtigende.
Dele af byggebranchen har allerede understreget, at opførelsen af en bygning udleder mere CO2 end energiforbruget i bygningens levetid.
Ifølge Institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet udgør denne såkaldte indlejrede CO2 50-80 procent af klimapåvirkningen set over et nybyggeris levetid. Det er CO2, der stammer fra produktion og transport af byggematerialer samt energiforbruget på selve byggepladsen.
Vi skal derfor se de første CO2-grænser til næste år og ikke først i 2027, hvor Dybvad har sat et rødt kryds i kalenderen. Det er alt for sent. Dansk Industri har også lagt sin fulde vægt bag synspunktet om, at der skal ske noget konkret før 2027. DI argumenterer for, at skal vi nå 70 procents-målsætningen i 2030, skal der handles allerede nu.
Byggebranchen er langt mere kreativ og progressiv på dette område end boligministeren, som tilsyneladende er blevet lidt besnakket af embedsmænd, som ikke mener, at noget som helst kan lade sig gøre. Og kan det endelig lade sig gøre, er det i hvert fald først om lang tid. Den model holder ikke mere. Det ved byggebranchen, og det ved regeringens vælgere også godt.
Men der bør tages fat på andet i tiden frem til 2027. Varer til byggeriet skal i fremtiden kunne miljødeklareres yderligere. Det er helt afgørende, at en bygnings klimaaftryk kan måles præcist – og selvfølgelig før der sættes en spaden i jorden. Her er der ofte brug for nye teknikker og metoder som kun kan udvikles sammen med branchen.
Danske Byggecentre har slået til lyd for, at der er brug for flere miljødata, men også, at det er muligt at gå i gang med beregningerne allerede i dag.
Boligministeren mødes derfor med et massivt krav om et hurtigt gearskifte fra en stort set samlet byggebranche og fra de grønne organisationer. En sjælden enig omverden kræver hurtigere aktion fra ministeren.
Mon ikke ordførerne i de kommende timer og dage giver det samme budskab til ministeren? Hvis ikke han lytter og lander rigtigt, taber regeringen politisk momentum i en sag, der står øverst på deres vælgeres dagsorden.
