EjendomsWatch

Klumme: Ejendomsbranchen skal tænke i infektionsbekæmpelse

Nye krav til bygninger, deres indretning og funktion bliver en sandsynlig og varig konsekvens af coronakrisen, forudser Bech-Bruun-advokat i denne klumme. Han peger på, at det derfor er klogt at tænke infektionsrisiko ind i fremtidige byggerier, ombygninger og indretninger, hvor cellekontoret måske er på vej tilbage.

Henrik Westermann er senioradvokat hos Bech-Bruun. Foto: PR/Bech-Bruun

Coronakrisen og nedlukningen af Danmark har fyldt meget i mediebilledet og også i ejendomsbranchen de seneste mange uger, og der er næppe tvivl om, at de økonomiske følgevirkninger af nedlukningen vil være baggrundstæppe for branchen i lang tid fremover. Det er imidlertid også interessant at se på, om pandemien vil have virkninger for ejendomsbranchen, som ligger udover de økonomiske.

Meget afhænger selvsagt af, hvordan selve sundhedsdelen af coronakrisen forløber herfra. Det bedste vil naturligvis være, hvis sygdommen simpelthen uddør, eller hvis der findes en kur eller vaccine, inden nye bølger af sygdommen skyller ind over os. Men det kan også tænkes, at vi først om mange år får ram på virussen, så vi i en årrække skal slås med tilbagevendende udbrud af covid-19.

Uanset hvad vil krisen have sat varige spor i ejendomsbranchen. Udviklingen i detailhandlen, hvor der de seneste mange år er sket en forskydning fra traditionel detailhandel mod internethandel, er uden tvivl accelereret. Det er uheldigt for ejerne af detailhandelsejendomme, men formentligt positivt for ejerne af logistikejendomme. Spændende bliver det at se, hvilke nye forretningskoncepter der kan indpasses i de eksisterende detailhandelsejendomme. Det vil nok ikke være helt forkert at satse på koncepter, som kombinerer services med fysiske varer, eller koncepter inden for oplevelser og underholdning.

Ændrede krav til bygninger

Uanset om vi får styr på covid-19 i denne omgang, kan infektionsrisikoen have efterladt varige spor i vores omgangskultur og i vores tilgang til daglig kontakt med kolleger, kunder og forretningsforbindelser. For nu er det helt usædvanligt at hilse med håndtryk, man sidder gerne mere spredt til møder, hvis man overhovedet mødes, og kolleger deler helst ikke arbejdsredskaber med hinanden.

En del af disse forhold vil helt givet ændre sig, når infektionsrisikoen aftager, men utrygheden og ubehaget ved overhovedet at løbe en infektionsrisiko kan sidde i os i ganske mange år. Krisen kan dog også have nyttige sideeffekter. Vores erfaringer med coronakrisen kan vise sig virksomme i bekæmpelsen af andre smitsomme sygdomme f.eks. den almindelige forkølelse eller influenza. Der vil være betydelige gevinster at hente, hvis man f.eks. kan begrænse det gennemsnitlige antal sygedage i en virksomhed med 2-3 per medarbejder per år.

Det kan derfor være klogt fra ejendomsbranchens side at indtænke infektionsrisiko i fremtidige byggerier, ombygninger og indretninger.

Mange har allerede talt om, at bevægelsen fra cellekontorer til storrumskontorer måske vil skifte retning. Der kan imidlertid også blive tale om mange andre ændringer, som måske syner af knap så meget, men som samlet kan have en god effekt. Det kan f.eks. være krav til overfladematerialer og rumindretning, som gør rengøring mere effektiv mod bakterier og virus. Det kan være ændrede krav til bygningsventilation, så udsugningsluft enten renses eller slet ikke genbruges i bygningen. Et beslægtet eksempel er styring af luftfugtigheden, så bakterier og virus har sværest mulige betingelser. Det kan også være ændret indretning af betjeningsflader, f.eks. dørhåndtag, elevatorknapper og lysafbrydere, så betjeningen kan ske uden at røre eller ved kun at røre med fødderne eller albuen.

Sådanne ændringer kan have god effekt på smittespredningen af både covid-19 og andre sygdomme. Det vil være godt for brugerne og for samfundet, men også for de ejendomsejere, som først forstår at gøre en konkurrencefordel ud af at udleje bygninger med lav smittespredning.

Samfundets interesse

Når tilstanden i det danske samfund igen nærmer sig normalitet, vil hele fokus heldigvis ikke længere være på infektionsrisiko. De mulige tiltag for at nedbringe infektionsrisikoen vil derfor skulle opvejes mod andre hensyn – og her er de mest oplagte hensyn økonomi og den grønne omstilling. Som med alle andre transformationer koster nedbringelse af infektionsrisikoen penge, og der vil derfor være behov for at opveje fordelene ved forskellige tiltag med omkostningen herved.

Særligt på området for bygningsventilation kan der også være en konflikt med den grønne omstilling. For at spare på varmen har vi i mange år gjort vores bygninger mere tætte og recirkuleret luften. Det giver udfordringer i forhold til at fortynde eventuel udåndingsluft med bakterier og virus, inden luften igen skal indåndes af andre. Problemet kan i høj grad afhjælpes med filtre – i hvert fald i nyt byggeri. I ældre byggeri kan det være økonomisk umuligt at ændre den eksisterende ventilation.

Afhængigt at hvordan staten ser på infektionsrisici i samfundet efter coronakrisen, kunne man nemt forestille sig, at infektionsbekæmpelse i bygninger ikke overlades helt til det frivillige initiativ. Det kunne være nærliggende, at krav til dæmpning af infektionsrisikoen indarbejdes i Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation, men hvis den sundhedsmæssige krise forværres, kunne man også forestille sig et helt nyt og udførligt afsnit om infektionsbekæmpelse.

Klumme: Lad statsmidler booste boligkvaliteten

Klumme: Coronavirus øger kravene til ejendomsbranchen

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier