Ifølge Det Internationale Energiagentur står bygninger for omkring 36 procent af det globale energiforbrug og 40 procent af den samlede CO2-udledning. Det er tal, der med al ønskelig tydelighed understreger byggebranchens enorme potentiale i forhold til at reducere vores klimaaftryk.

Desværre yder vi på bygningsområdet generelt en for lille klimaindsats, selv om teknologien i høj grad er til stede. I forbindelse med udbud er etableringsprisen ofte afgørende, og derfor bliver intelligente og energibesparende løsninger nedprioriteret. På trods af at disse løsninger på længere sigt typisk også skaber økonomiske besparelser.

Hos Schneider Electric rådgiver vi blandt andet omkring bygningsautomation og energieffektivitet i bygninger, og meget ofte kan vi konstatere, at selv certificerede og dermed på papiret energieffektive bygninger, ikke lever op til deres potentiale. Simpelthen fordi der mangler intelligent styring, så diverse byggetekniske anlæg kan fungere som en samlet enhed.

Den slags resulterer både i energispild og dobbeltomkostninger for den pågældende virksomhed. Begge dele er helt unødvendige, idet der allerede findes intelligente løsninger til at få virksomhedens tekniske anlæg til at arbejde sammen og holde energiforbruget så lavt som muligt. Disse løsninger kaldes for Building Management Systemer (BMS).

Et par ting nager

Derfor er det meget glædeligt, at et vigtigt EU-direktiv netop er blevet implementeret i Danmark og har medført en historisk ændring af byggeloven. Via direktivet tager EU for første gang lovmæssig stilling til bygningsautomatik og dikterer, at det fremover vil være obligatorisk at etablere Building Management Systemer i nyt, større erhvervsbyggeri samt i eksisterende erhvervsbyggeri, når installationen fører til lavere totalomkostninger for bygningen.

Det gør mig glad, at vi både i Danmark og i EU nu træder op på en højere hylde, hvad angår klimaansvarlighed på bygningsområdet. Forhåbentlig kan det på længere sigt betyde et farvel til det entydige fokus på prisen og goddag til en grønnere agenda med et længere perspektiv. Det er sund fornuft.

Alligevel er der et par ting, der nager. En nærlæsning af lovteksten afslører, at kravet om Building Management Systemer kun gælder kun for byggeri, der har et køle- eller varmebehov på mere end 290 kW. Det er vel at mærke bygninger, som er større end 5000 kvm. Dermed fritager man en betydelig del af danske erhvervsbyggerier fra at følge loven.

Jeg kan ligeledes konstatere, at reglerne er formuleret således, at Building Management Systemer først bliver et krav i eksisterende byggeri, når det kan påvises, at systemerne resulterer i økonomiske besparelser. Det er der i sig selv ikke noget galt i, men desværre er det i lovteksten åbent for fortolkning, over hvilken periode der skal kunne påvises en besparelse. Altså om den samlede besparelse skal være opnået efter for eksempel 5, 10 eller 20 år.

Skærp kravene

Det er selvsagt svært at følge et regelsæt, der ikke er præcist defineret. Derudover er der en risiko for, at man i byggebranchen vil opleve aktører, som springer over, hvor gærdet er lavest, hvis det ikke står klart, hvad det er, de skal leve op til. Hvis det sker, risikerer vi helt at miste lovforslagets potentiale for både eksisterende og nyt byggeri. Og så falder de gode intentioner pludselig til jorden.

I første omgang glæder jeg mig over, at vi har fået en ny og mere moderne byggelov med et større klimafokus. Det er åbenlyst meningsfuldt i en branche og en verden, hvor der er stort brug for et øget fokus på energioptimering og et markant fald i udledningen af CO2. Men der er stadig plads til forbedring, hvorfor jeg opfordrer til at præcisere formuleringerne og kravene til systemerne, så lovændringen opnår den ønskede klimaeffekt.

Nyt netværk skal gentænke ejendomme som et moderne serviceprodukt

Boligminister vil tvinge bygningers energiforbrug ned med ny lov