ISS udpeger chef til at stå i spidsen for milliardkontrakt

Inden han blev en del af servicevirksomheden i 2014 var han tilknyttet Arktisk Kommando og medlem af Sirius-patruljen.
Frederik Nexøe-Larsen får ansvaret for enhed, der skal betjene Bygningsstyrelsen, hvor samarbejdet med ISS til maj udvides. | Foto: PR / ISS
Frederik Nexøe-Larsen får ansvaret for enhed, der skal betjene Bygningsstyrelsen, hvor samarbejdet med ISS til maj udvides. | Foto: PR / ISS

Servicevirksomheden ISS samler sit samarbejde med Bygningsstyrelsen i en ny enhed, Public Administration, hvor Frederik Nexøe-Larsen, er tiltrådt som chef. Indtil videre har han haft titel af key account director, skriver ISS i en pressemeddelelse.

”Han har bevist på meget kort tid, at han sammen med sit team formår at levere flotte resultater i et komplekst kundelandskab,” lyder det fra Maja Hesselholt, der er forretningsområdechef i ISS.

I 2017 vandt ISS et udbud i form af første bølge af Statens Facility Management, som omhandler serviceydelser til statslige institutioner via Bygningsstyrelsen, med opstart i 2023. 

Derefter vandt ISS udbuddet af tredje bølge i 2023 med opstart 1. maj 2024, hvor begge aftaler strækker sig over syv år og har en samlet værdi på 3,5 mia. kr. og fordeler sig på 100 institutioner. 

For at styrke kvaliteten af de to aftaler, der har over 34.000 daglige brugere, samles samarbejdet nu i den nye ISS-enhed, lyder det fra servicevirksomheden.

41-årige Frederik Nexøe-Larsen har siden foråret 2023 ledet første bølge af servicevirksomhedens samarbejde med Bygningsstyrelsen, hvor han i spidsen for den nye enhed får ansvaret for over 800 medarbejdere.

Frederik Nexøe-Larsen kom til ISS i 2014, hvor han siden har haft flere lederstillinger. Inden da var han en del af Danmarks Arktiske Kommando og Sirius-patruljen, der håndhæver kongerigets suverænitet i det nordøstlige Grønland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også