ISS-topchef forklarer stærk vækst med høj aktivitet på kontorerne

Den globale leverandør af ejendomsservice og bygningsvedligehold opjusterer efter første halvår prognosen for hele året.
"Det, vi ser i andet kvartal, er en fortsat tilbagevenden til arbejdspladsen," siger koncernchef i ISS Jacob Aarup-Andersen. | Foto: Gregers Tycho
"Det, vi ser i andet kvartal, er en fortsat tilbagevenden til arbejdspladsen," siger koncernchef i ISS Jacob Aarup-Andersen. | Foto: Gregers Tycho
AF MARKETWIRE

Medarbejdere er tilbage på kontorerne, hvor aktiviteten er høj, og det har bidraget til en stærk vækst i andet kvartal for servicekæmpen ISS, der onsdag aften kom med regnskab.

Dertil har selskabet fået implementeret prisstigninger, der balancerer den kraftige inflation.

Det siger administrerende direktør Jacob Aarup-Andersen til Marketwire torsdag morgen.

”Jeg er glad for fremdriften. Regnskabet er et udtryk for, om vi leverer for kunderne eller ej. Det, vi ser i andet kvartal, er en fortsat tilbagevenden til arbejdspladsen ligesom i første kvartal, men Q2-væksten accelererer højere til 8 pct. Derfor har vi også hævet vores forventninger. Dertil har vi fået prisstigninger igennem for at tage højde for inflationen,” lyder det fra topchefen.

For hele 2022 venter selskabet nu en organisk vækst på ”over” 5 pct. mod tidligere ventet ”over” 4 pct. Samtidig ses driftsmarginen nu ende ”over” 3,75 pct. mod tidligere ventet ”over” 3,50 pct.

Tilbagevenden til arbejdspladserne i USA kan især ses på ISS’ madservice-forretning (food service). Den amerikanske del af divisionen leverede en organisk vækst på over 75 pct.

”Indekset ligger på 72, så der er videre vækstpotentiale. Vi ser også tendensen, at der nu bruges flere penge per medarbejder, så alle behøver ikke at komme tilbage, for at vi kan komme på indeks 100,” siger Jacob Aarup-Andersen.

Han pointerer, at flere virksomheder prioriterer en god frokostoplevelse og events omkring det, altså bruges der flere penge.

ISS opjusterer forventningerne efter godt andet kvartal

ISS har sagt nej til kontrakter med dårlige inflationsvilkår

Gode takter fra første kvartal ventes at fortsætte for ISS

ISS genvinder og udvider trecifret millionaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også