ISS-topchef udtrykker optimisme trods omikron

Adm. direktør hos ISS Jacob Aarup-Andersen glæder sig i kølvandet på et fremgangsrigt 2021-regnskab over, at folk vender tilbage til kontoret. På vegne af servicekoncernen erklærer han sig optimistisk ”trods en ny covid-variant,” men understreger, at en vis usikkerhed omgærder indeværende år.
"Vi ser bedre momentum i 2022, og vi er optimistiske trods en ny covid-variant," lyder det fra ISS-topchef Jacob Aarup-Andersen i kølvandet på offentliggørelsen af servicekoncernens 2021-regnskab. | Foto: Gregers Tycho
"Vi ser bedre momentum i 2022, og vi er optimistiske trods en ny covid-variant," lyder det fra ISS-topchef Jacob Aarup-Andersen i kølvandet på offentliggørelsen af servicekoncernens 2021-regnskab. | Foto: Gregers Tycho
Af Marketwire

Den danske servicekæmpe ISS tjener igen penge, selvom coronapandemien fortsat presser, og det går støt fremad med de langsigtede mål. 2022 er dog stadig præget af usikkerheder i forhold til covid-19.

Det siger ISS’ adm. direktør, Jacob Aarup-Andersen, i forbindelse med selskabets regnskab for 2021 torsdag morgen.

”Vi har haft et fjerde kvartal, der startede rigtig fint i forhold til tilbagevenden til arbejdspladserne, men i november og december kom omicron i en række af vores lande, og det betyder noget for aktiviteten. Men faktisk ser vi gennem hele kvartalet, at på trods af endnu en covid-variant så er der god aktivitet og folk vender tilbage til kontoret,” siger Jacob Aarup-Andersen til Marketwire.

Coronasituationen spiller dog fortsat ind hos ISS og har også præget selskabets forventninger til 2022.

ISS venter en organisk vækst på over 2 pct. og en driftsmargin før restrukturerings- og engangsomkostninger på over 3,5 pct. Navnlig prognosen for den organiske vækst er et stykke under markedets forventninger. Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af ISS ventet en organisk vækst på 4,3 pct. og en driftsmargin på 3,6 pct.

”Vi startede 2021 med en guidance på over 0 pct. (organisk vækst, red.), og nu guider vi på over 2 pct. Så vi ser bedre momentum i 2022, og vi er optimistiske trods en ny covid-variant. Vi ser fortsat en tilbagevenden til kontorerne, og det giver os fremdrift,” siger Jacob Aarup-Andersen.

ISS-direktøren pointerer dog, at navnlig udviklingen med corona gør det svært at være alt for skråsikker, mens også Ruslands invasion af Ukraine mudrer billedet.

”Vi ved ikke 100 pct., hvordan covid-19 spiller ud i 2022. Det kan godt være, at vi sidder herhjemme i et åbent samfund, men vi opererer jo i hele verden. Der er en del af verden, der ikke er lukket op endnu, og på flere asiatiske markeder - eksempelvis Indonesien - er de faktisk ved at lukke ned igen,” siger Jacob Aarup-Andersen.

”Belært af erfaringen, så er der en god grund til måske lige at have lidt risikomargen, når man ser på hele året,” lyder det videre fra ISS-direktøren.

ISS tjener igen penge efter hård periode under corona

ISS vil trække titusindvis af kunder i en mere grøn retning

Topchefen i ISS: Vi er foran planen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også