ISS får tidligere rederi-boss som formand

Den tidligere DFDS-topchef Niels Smedegaard er valgt som ny bestyrelsesformand på en generalforsamling i servicegiganten ISS. (Opdateret)
Niels Smedegaard er bestyrelsesformand i flyselskabet Norwegian. Nu bliver han det også i ISS. | Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Niels Smedegaard er bestyrelsesformand i flyselskabet Norwegian. Nu bliver han det også i ISS. | Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Af Ritzau Finans og Peter S. Mygind

ISS har på en generalforsamling tirsdag valgt Niels Smedegaard og Kelly Kuhn som nye medlemmer af bestyrelsen.

Det fremgår af en meddelelse.

Niels Smedegaard, der tidligere har været topchef i rederiet DFDS, overtager posten som bestyrelsesformand fra Lord Charles Allen of Kensington, der har ønsket at udtræde af bestyrelsen.

"Gennem de sidste måneder har jeg været igennem et grundigt introduktionsprogram, hvor jeg har talt med mere end 35 ledere i virksomheden, og jeg mener, at baseret på de møder har jeg en god forståelse af de nuværende udfordringer i ISS, men mere vigtigt også af det store potentiale, som er i ISS," siger Niels Smedegaard på generalforsamlingen ifølge Børsen.

Foruden de to nyvalgte medlemmer består ISS' bestyrelse nu af næstformand Henrik Poulsen, Søren Thorup Sørensen, Cynthia Mary Trudell, Valerie Beaulieu og Ben Stevens.

(Opdateret kl. 15.00 med kommentar fra Niels Smedegaard.)

ISS frasælger schweizisk selskab som led i strategiplan

ISS frasælger aktiviteter på fire østeuropæiske markeder 

Direktør og serviceben hos CBRE får permanent papir på hinanden 

ISS Danmark får knap en halv mia. kr. i frisk kapital fra sin ejer

ISS erkender pres på minister om omstridt forsvarskontrakt: "Det er ikke hver dag" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også