PFA-ejendomme får bæredygtighedsstempel

Pensionsselskabet har i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri sikret, at 117 af selskabets ejendomme er miljømæssigt bæredygtige ved at leve op til flere krav i EU-taksonomi. 
Halvdelen af PFA's ejendomsfportefølje får EU-bæredygtighedsstempel. Det betyder dog ikke, at selskabet har nogen ambitioner om at gasse ned. ”Vi har bl.a. et mål om at nedbringe CO2-udledningen fra vores danske ejendomsportefølje med ca. 35 procent inden 2025 sammenlignet med 2019,” udtaler Kasper A. Lorenzen, der er investeringsdirektør i PFA. | Foto: Pr / Pfa
Halvdelen af PFA's ejendomsfportefølje får EU-bæredygtighedsstempel. Det betyder dog ikke, at selskabet har nogen ambitioner om at gasse ned. ”Vi har bl.a. et mål om at nedbringe CO2-udledningen fra vores danske ejendomsportefølje med ca. 35 procent inden 2025 sammenlignet med 2019,” udtaler Kasper A. Lorenzen, der er investeringsdirektør i PFA. | Foto: Pr / Pfa

PFA sætter bæredygtighedsstempel på 117 danske ejendomsinvesteringer med en samlet værdi på 15,4 mia. kr. 

Det sker i overensstemmelse med en række krav fra EU, den såkaldte ”taksonomi”, hvis formål er at modvirke klimaforandringer og sikre miljøbeskyttelse og sociale forhold og dermed bidrage til EU mål om at være CO2-neutral i 2050. 

”Det betyder meget for os, som en af Danmark største ejendomsinvestorer, at vi går forrest i kampen for at gøre ejendomssektoren mere bæredygtig,” udtaler Kasper A. Lorenzen, der er investeringsdirektør i PFA, i en pressemeddelelse.

Taksonomien er et klassificeringssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige. 

Det betyder blandt andet, at hvis en økonomisk aktivitet, det kan være en investering i en ejendom, lever op til en række krav, som er defineret af EU, inden for bl.a. modvirkning af klimaforandringer, biodiversitet og ordentlige arbejdstagerforhold, så er investeringen miljømæssig bæredygtig.

Taksonomien trådte i kraft i 2022 og stiller krav til, at virksomheder med over 500 ansatte skal rapportere, i hvor høj grad selskabet lever op til kravene.

Vigtigt med fælles spilleregler

Ejendomssektoren står ifølge investeringsdirektør Kasper A. Lorenzen for en tredjedel af CO2-udledningerne i Danmark, hvorfor PFA i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri (RFBB) over flere år har arbejdet med at sikre, at selskabets ejendomme lever op til taksonomien. 

Rådet har helt konkret kontrolleret PFA’s dokumentation for hver ejendom i forhold til EU’s krav.

”Vi har bl.a. et mål om at nedbringe CO2-udledningen fra vores danske ejendomsportefølje med ca. 35 procent inden 2025 sammenlignet med 2019,” udtaler investeringsdirektøren i meddelelsen, men tilføjer, at øget bæredygtighed i ejendomsbranchen er en fælles indsats. 

”Hvis vi skal accelerere den grønne omstilling i hele EU, er det vigtigt med nogle fælles spilleregler for bæredygtige investeringer som taksonomien, der skubber alle aktører i en mere bæredygtig retning.”

Det er cirka halvdelen af PFA’s danske ejendomsportefølje, der nu har får bæredygtighedstemplet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også