Strid om byggeri på Amager Fælled skabte kø foran byret

Parterne i en sag om et omstridt byggeri på Amager Fælled gennemgår onsdag tung dokumentation.
Onsdag har Københavns Byret taget hul på en sag om et omstridt byggeri på Amager Fælled. | Foto: Jens Dresling
Onsdag har Københavns Byret taget hul på en sag om et omstridt byggeri på Amager Fælled. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

En årelang strid om et omstridt byggeri på Amager Fælled var onsdag morgen årsag til, at tilhørere stod i kø foran Københavns Byret.

Langt om længe er der blevet taget hul på søgsmålet, som foreningen Amager Fælleds Venner har anlagt mod Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

Nævnene gav grønt lys til byggeriet, som foreningen forsøger at få sat en fuldstændig stopper for.

Byggeriet skader nemlig miljøet, hævdes det.

Mens foreningen står på den ene side, står nævnene sammen med bygherren Fælledby samt By & Havn på den anden.

I fællesskab gennemgår parterne på førstedagen tung dokumentation, som parterne har bragt med sig i retssalen onsdag.

Dokumenterne handler blandt andet om en vurdering af byggeriets indvirkning på miljøet.

Byggeriet blev på baggrund af nogle undersøgelser tilladt og siden blåstemplet af nævnene i slutningen af 2021.

I byggeprojektet skal der opføres boliger, folkeskole og daginstitutioner på 219.000 etagemeter.

Foreningen Amager Fælleds Venner vil imidlertid have nævnene til at anerkende, at blåstemplingen af tilladelsen erklæres ugyldig.

Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet vil frifindes.

Sagens omdrejningspunkt handler blandt andet om risikoen for dyrearten stor vandsalamander. Padden og dens levesteder er beskyttet af et EU-direktiv.

Det er delvist med udgangspunkt i det, at protesterne mod byggeriet startede i 2017.

I den henseende overvejer Amager Fælleds Venner, om sagen også skal granskes af EU-Domstolen.

I første omgang er det dog en dansk dommer, der skal lytte godt efter, mens dokumentationen læses højt i byretten onsdag.

Indledningsvis var nævnenes afgørelse, at byggeriet ikke kunne påbegyndes på grund af risikoen for tilsidesættelse af miljøet.

Men et flertal i nævnene fandt senere - på baggrund af efterfølgende undersøgelser udarbejdet af bygherren under klagesagen - at der samlet set var kommet tilstrækkelige oplysninger om et krats funktion og kvalitet som rasteområde for vandsalamanderen.

Som part i sagen har foreningen selv fået lov til at forholde sig til de efterfølgende undersøgelser, men den mener ikke, at materialet er sat i offentlig høring, sådan at alle borgere kan kommentere.

Foruden onsdag er der afsat yderligere tre dage til sagen.

Det er umiddelbart forventningen, at der falder en afgørelse i løbet af det sene efterår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også