EjendomsWatch

Enhedslisten ude af regeringsforhandlinger: Mette F. har forandret sig

Regeringsforhandlingerne har været i gang i snart tre uger. Nu er Enhedslisten ude og raser mod Mette Frederiksen.

Enhedslisten raser mod Mette Frederiksen (S), som ifølge politisk ordfører Mai Villadsen (EL) har valgt blå blok frem for det rød-grønne flertal. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Regeringsforhandlingerne ser ud til at gå ind i en ny fase.

Det står klart, efter at Enhedslisten (EL) har været på besøg i Statsministeriet onsdag formiddag for at snakke om klima, miljø, natur og grøn omstilling.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, siger efter mødet, at fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) har meddelt hende, at EL er ude af regeringsforhandlingerne. Og at Socialdemokratiet vil danne regering med partier fra blå blok.

”Mette Frederiksen har på det her møde endegyldig vendt ryggen til det rød-grønne flertal. Hun har meddelt os, at hun fortsætter forhandlingerne med højrefløjen.”

”Hun siger farvel til de resultater, vi igennem de sidste rigtig mange år har opnået i fællesskab,” siger Villadsen.

Hun henviser til, at Enhedslisten har ageret støtteparti for S-regeringen sammen med SF og De Radikale fra 2019 til 2022.

Også Alternativet er ude. Det siger partiets leder, Franciska Rosenkilde, til TV 2.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på Twitter, at SF fortsat er med. Men hun tilføjer, at det ”ærgerligt”, at Mette Frederiksen ”fravælger” det rød-grønne flertal.

Klokken 13 onsdag vil Mette Frederiksen selv give en status på forhandlingerne. Det meddeler Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiet er gået til valg på at danne en regering hen over den politiske midte med partier fra både rød og blå blok.

Venstre har længe pure afvist at være med i en sådan regering. Men ved partiets landsmøde i weekenden slog formand Jakob Ellemann-Jensen (V) fast, at Venstre vil afsøge muligheden for at indgå i en regering hen over midten med Socialdemokratiet.

”Tilliden ligger på et lavt sted, når hun vælger blå blok frem for det rød-grønne flertal,” siger Villadsen.

Hun mener, at Mette Frederiksen har forandret sig politisk.

”Det er en ny Mette Frederiksen og en radikal anderledes, end den som trådte til som en venstrefløj i Socialdemokratiet, der ønskede at investere i velfærd, og som vi på mange områder har haft et godt samarbejde med,”siger Villadsen.

Der har ifølge Socialdemokratiet været 49 møder og to temamøder efter folketingsvalget i forhold til en regeringsdannelse.

Pape kan ligesom Ellemann ikke se et blåt projekt for sig

Statsminister varsler langstrakte forhandlinger om ny regering

Enhedslisten vil vælte Mette Frederiksen hvis hun går i regering med Moderaterne

Politisk flertal bag lagerskatten er væk: ”Glædelig nyhed for branchen”

Mere fra EjendomsWatch

Ny metrodirektør vil skabe rammerne for det gode liv i København

Carsten Riis motiveres af, at hans arbejde har betydning for mange mennesker nu og i fremtiden. ”Vi har faktisk været med til at løse en samfundsmæssig udfordring, men på en måde så København bliver en bedre by,” siger den nye metrodirektør i et interview med MobilityWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier