Ejendomdanmark: EU-krav er meningsløse uden bedre betingelser for grøn investering

Ejendomdanmark tager godt imod de håndfaste krav, der følger med det kommende EU-bygningsdirektiv, men ifølge seniorrådgiver bør den danske regering forbedre mulighederne for grønne investeringer, hvis de høje ambitioner skal kunne indfries.
Et kommende EU-direktiv stiller skrappere krav til ejendomsbranchen. | Foto: Thomas Borberg
Et kommende EU-direktiv stiller skrappere krav til ejendomsbranchen. | Foto: Thomas Borberg

En revision af det såkaldte bygningsdirektiv er på vej gennem EU-maskineriet, og fra Ejendomdanmarks side glæder man sig over udsigten til strammere krav til byggeri, investeringer og energimærkning. Det skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

Et erklæret mål fra EU's side er, at samtlige bygninger i medlemslandene – med undtagelse af en række hhv. historiske og midlertidige bygninger – skal være klimaneutrale inden 2050.

Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos Ejendomdanmark, understreger, at "de høje ambitioner skal følges af konkrete krav til medlemslandene for at sikre bedre muligheder for grønne investeringer."

"Direktivet stiller større og mere håndfaste energikrav til bygninger, mens man samtidig har fået et stærkere fokus på, at medlemslandene skal hjælpe udviklingen på vej. Den kobling er fuldstændig afgørende," siger Morten Jarlbæk Pedersen i meddelelsen.

"Det vil være meningsløst at stille krav uden også at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer, der skal til. Og det er i høj grad op til den danske regering at sikre, at denne balance findes."

Inden bygningsdirektivet kan vedtages, venter der forhandlinger mellem EU-Parlamentet og unionens medlemslande med afsæt i det fremlagte forslag fra kommissionen.

Nrep lægger CO2-afgift på egne investeringer – "når nu ikke regeringen gør det" 

Frygt for "huslejeeksplosion" som følge af nyt EU-direktiv

Dansk EU-forhandler: Tidsplan for nyt bygningsdirektiv holder ikke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår