Nrep lægger CO2-afgift på egne investeringer – "når nu ikke regeringen gør det"

I lighed med nogle af verdens største virksomheder vil milliardinvestoren Nrep hæfte CO2-afgifter på sig selv som et styringsinstrument for selskabets fremtidige ejendomsinvesteringer. Formand er skuffet over regeringens tøven på området.
Nrep-formand Mikkel Bülow-Lehnsby er frustreret over, at regeringen tøver med at indføre CO2-afgifter for landets virksomheder. | Foto: 2150 / PR
Nrep-formand Mikkel Bülow-Lehnsby er frustreret over, at regeringen tøver med at indføre CO2-afgifter for landets virksomheder. | Foto: 2150 / PR

Nrep vil indføre en intern CO2-afgift, der skal gøre det mindre attraktivt at smide penge i klimabelastende ejendomsinvesteringer. Mejerivirksomheden Arla har i halvandet år ligeledes brugt den selvpålagte CO2-afgift som styringsværktøj, skriver Jyllands-Posten.

Mikkel Bülow-Lehnsby, bestyrelsesformand hos Nrep, erklærer sig frustreret over, at der endnu ikke er indført en officiel CO2-beskatning fra statens side.

"Jeg havde håbet på, at Danmark ville lægge sig i front på det her, men når nu ikke regeringen gør det, så lægger vi i stedet en afgift på os selv," lyder det fra Mikkel Bülow-Lehnsby, der sammen med den øvrige Nrep-ledelse fortsat arbejder på en endelig afgiftsmodel.

En undersøgelse fra Carbon Disclosure Project viser, at knap halvdelen af verdens 500 største virksomheder har introduceret interne CO2-afgifter eller vil gøre det inden for to år.

Nrep har som tidligere omtalt en målsætning om, at selskabets ejendomsportefølje, der i dag løber op i 5,5 mio. kvm og en værdi af ca. 75 mia. kr., skal være CO2-neutral i 2028. Allerede næste år skal CO2-udledningen fra driften være reduceret med 50 pct. ud fra 2020-niveauet.

Nrep går efter CO2-neutral ejendomsportefølje i 2028

Internationale sværvægtere skyder milliarder i Nreps klimafond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også