KAB-direktør efter finanslov: Dybvads boligaftale er blevet til et fatamorgana

Mandagens aftale om næste års finanslov gør det svært at opføre nye almene boliger – helt modsat tankerne i den nyligt indgåede boligaftale, mener den øverste direktør i boligadministratoren KAB.
Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, er ikke tilfreds med regeringens aftale om finanslov mandag. | Foto: PR / KAB
Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, er ikke tilfreds med regeringens aftale om finanslov mandag. | Foto: PR / KAB

Det vækker kritik fra en af den almene boligsektors store aktører, KAB, at regeringen mandag har indgået aftale om næste års finanslov, hvor der også sættes et midlertidigt stop for renovering af almene boliger – samtidig med, at det gøres svært at opføre nye.

"Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan udnytte den oplagte mulighed for at opføre de billige boliger, der blev vedtaget med boligaftalen i november, og som der er et meget stort behov for," siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, i en pressemeddelelse.

Med den netop vedtagne aftale om finansloven indføres et midlertidigt stop for grønne renoveringer af almene boliger. Den grønne boligaftale fra maj 2020 fastslog ellers, at 30,2 mia. kr. af Landsbyggefondens midler kan anvendes til renovering af almene boliger frem til 2026.

Nu udskydes de to milliarder af renoveringsrammen, der er afsat i 2022. Det betyder, at renoveringer, der allerede har fået tilsagn om støtte, men ikke er igangsat, stoppes, samtidigt med at der ikke gives nye tilsagn, påpeger KAB.

"Den grønne boligaftale var en god nyhed for os, for vi har rigtigt mange boligafdelinger, der virkelig trænger til renovering. Ikke for at få samtalekøkkener og spabade, men for at blive tætte, varme og tidssvarende," udtaler Jens Elmelund, der er kritisk over for, at regeringen peger på hensynet til at afdæmpe byggeriet.

Ingen betydning for byggeriet

Han peger på, at de grønne, almene renoveringer kun udgør 0,6 pct. af beskæftigelsen i bygge-og anlægsbranchen.

"Dermed får indgrebet marginal betydning for aktiviteten i byggesektoren. Til gengæld får det rigtig stor betydning for landets almene beboere."

Så sent som i november samlede boligminister Kaare Dybvad Bek (S) et spinkelt flertal bag en boligaftale med et mål om 22.000 ekstra nye, almene boliger.

Ifølge KAB er den "blevet reduceret til et fatamorgana."

"Den netop vedtagne finanslov for 2022 indeholder ikke – som forventet – mulighed for midlertidigt at hæve maksimumbeløbet for almene boliger. Det betyder reelt, at det bliver meget svært at opføre nye, almene boliger i de store byer, hvor markedet er overophedet, og priserne på byggegrunde og byggematerialer er steget helt exceptionelt," lyder det i meddelelsen, der også konstaterer, at den almene boligsektor ellers har gode og konstruktive forslag til, hvordan det kan finansieres.

Maksimumbeløbet for almene familieboliger udgør i hovedstaden ca. 25.000 kr. pr. kvm. Det gør alene grundkøbet til en udfordring.

"Private udlejningsboliger til væsentligt højere huslejer vil formentlig skyde op der, hvor det almene byggeri nu må opgives," anfører KAB, der også mener, at finansloven er en væsentlig barriere for at skabe den blandede by med plads til alle typer af indkomster, som der ellers er udtrykt ønske om fra politisk hold.

Aftale om finanslov udskyder renoveringer af almene boliger

Parallelsamfund forsvinder i Helsingør og Korsør men vender tilbage i Holbæk

Efter boligaftale: Dybvad ønsker 40 pct. almene boliger i store byer

Regeringen lander aftale om flere billige boliger i store byer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også